Annonce
Trekantområdet

22-årig er varetægtsfængslet: Sigtet for at franarre ældre kvinder deres kreditkort og koder samt for smykketyveri for over en kvart million

 En 22-årig mand fra Østjylland blev torsdag fremstillet i grundlovsforhør ved retten i Kolding. Han er sigtet for at have udsat tre ældre kvinder fra Kolding for databedrageri og tricktyveri. Arkivfoto: Søren Gylling
En 22-årig mand fra Østjylland er varetægtsfængslet, efter han torsdag blev fremstillet i grundlovsforhør i Kolding. Manden er sigtet for at have snydt tre ældre kvinder til at udlevere kreditkort og koder samt have hævet adskillige tusinde kroner på. Derudover er han sigtet for smykketyveri for en kvart million.

Kolding: Det var en rolig, ung mand, der torsdag ved middagstid tog plads i vidneskranken hos retten i Kolding.

Mandens spinkle krop var iført mørk dunjakke, et mørkt joggingsæt og hvide og turkise kondisko af mærket Nike, og med et snuptag hang han roligt sin dunjakke over stoleryggen i vidneskranken, inden han satte sig i stolen og ventede på dommeren til grundlovsforhøret.

Her kom det frem, at den 22-årige mand, som kommer fra Østjylland, er sigtet for otte forhold, der drejer sig om at have haft snydt og bedraget tre ældre kvinder fra Kolding.

Annonce

Udgav sig for at være fra banken

Den 11. oktober skal han have kontaktet kvinderne, der er i alderen 86, 88 og 95 år, som han fik til at udlevere deres kreditkort og tilhørende koder.

Kort og koder kom ifølge anklageskriftet i hus, fordi den 22-årige dukkede op på de ældre kvinders adresser og udgav sig for at være konsulent fra banken.

Ifølge Sydøstjyllands Politi skulle manden have fortalt kvinderne, at deres kreditkort var ved at blive misbrugt, og at banken derfor havde sendt en medarbejder ud for at hente kreditkort. Samtidig skulle samtidig være bedt om at give koden til kortet, lyder det.

Hos en af kvinderne er den 22-årige dog sigtet for at have fået mere end kreditkortet med. Her skal han nemlig også have stjålet smykker for mere end en kvart million kroner, forlød det.

Ifølge sigtelsen skal den unge mand efterfølgende have kørt rundt til hæveautomater i Kolding - blandt andet hos Danske Bank og Sydbank - og have hævet mindst 32.000 kroner fra de tre kreditkort.

Derudover er han sigtet for at have købt cigaretter for over 2300 kroner ved Liva Stormarked i Kolding, som han betalte for med en af kvindernes kreditkort.

Annonce

Nægtede at have spillet bankkonsulent

Kort efter oplæsningen af sigtelserne anmodede anklageren om dørlukning i sagen med henvisning til efterforskningen, da man formoder, at der er flere gerningsmænd i sagen, som endnu er på fri fod.

JydskeVestkysten protesterede over dørlukningen, men alligevel valgte retten at lukke dørene for offentligheden. Derfor kender JydskeVestkysten ikke mandens forklaring i sagen.

Avisen nåede dog at høre, at den 22-årige mand via sin forsvarer erkendte fem af de otte forhold.

Han nægtede sig skyldig i tre forhold. De handler alle om, at han skulle have narret de tre kvinder ved at have udgivet sig for at være konsulent fra banken. Ét af forholdene rummer også sigtelsen om smykketyveriet - det nægter han sig dermed også skyldig i.

Manden blev efterfølgende varetægtsfængslet i fire uger frem til 11. november.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet tror, at mindst 11 brande er påsatte: Der har været ild i naturen omkring Egtved flere gange i årets første måneder end i hele 2021

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Billund

18-årig fik lumre sex-beskeder fra sin chef: - Episoden er yderst beklagelig

Egtved For abonnenter

Engang var det et helligt hus, men snart fyldes det med andre interesser: Bobby skal dog lige på jagt efter skejser først

Give

Mangeårigt byrådsmedlem var 'saftsuseme' skuffet efter sidste valg: I dag har han forliget sig med, at hans faste plads i lokalpolitik formentlig er fortid

Vejle Boldklub For abonnenter

VB henter nyt: Derfor ligner sommerens første forstærkning rent faktisk en forstærkning og ikke en lottekupon

Færre fugle, døve marsvin og flere invasive arter ved Vesterhavet: Forsker kalder planerne om 10.000 vindmøller i Nordsøen for 'verdens største marinbiologiske eksperiment'

Erhverv

Steffen går til stålet med ny butik i Vestbyen: Stjernekok kiggede forbi

Erhverv For abonnenter

Annette sælger butikken i Foldegade: 'Jeg savner simpelthen at komme til at bruge mine hænder igen. Nu skal det være'

Ekstremerne vinder i jagten på talent: Hvis du vil være noget for alle, er du ikke noget for nogen, mener Odense-direktør

Vejle

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

For abonnenter

Meningsmager Gitte Seeberg: Vi vil ikke være til grin for vores egne penge, kære politikere - hvorfor koster benzin dobbelt så meget herhjemme som i USA?

Vejle Boldklub

Så er den første nye på plads hos VB: Henter gammel kending og styrker midtbanen

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Kultur

Butikken er forvandlet: Bydel får eget kulturhus med bibliotek, spilarkade og foredragssal

Annonce