Annonce
Vejle

22-årig død efter alvorlig trafikulykke på Fredericiavej

Sammenstødet var så kraftigt, at den ene bil blev slynget ind i Danmissions genbrugbutiks facade. Arkivfoto: Flemming Larsen
Hans bil blev ramt af en bagvedkørende bil, der blev ført af en 20-årig mand fra lokalområdet.

Vejle: Den 22-årige bilist fra Herning-området, som lørdag den 29. november kom alvorligt til skade ved en trafikulykke på Fredericiavej, afgik fredag ved døden.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi tirsdag morgen.

Ulykken skete, da den 22-årige, der kom kørende i retning ind mod Vejle midtby, da han ville foretage et venstresving på en strækning af vejen, hvor det ikke er tilladt.

Annonce

Ved manøvren blev hans bil påkørt af en bagvedkørende bil, der blev ført af en 20-årig mand fra lokalområdet. Efter sammenstødet fortsatte den 20-åriges bil fremad og blev først stoppet, da den ramte ind i hjørnet af Danmissions genbrugsbutik. Den 22-åriges bil blev på Fredericiavej efter at have drejet rundt flere gange.

Den 22-årige kom slemt til skade ved ulykken, men fredag forlød det fra Sydøstjyllands Politi, at den unge mand var i bedring.

- Det var den besked, vi fik fra sygehuset, men han afgik altså desværre ved døden fredag, oplyser vicepolitiinspektør Mikkel Ross, Sydøstjyllands Politi.

Ulykken har blandt andet fået Venstres byrådsmedlem Per Olesen til at rejse forslag i teknisk udvalg om, at der kigges nærmere på trafiksituationen i Vinding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Ride-elever rystet sammen på hyggedag

Danmark

Få overblikket her: Politikerne blev enige i nat - Danmark genåbner næsten 21. maj

Annonce