Annonce
Sydjylland

22 syddanskere er nu indlagt med corona - ingen er døde

22 borgere i Region Syddanmark er indlagt med corona. Fem er på intensiv. Arkivfoto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Syv flere borgere i regionen er fra torsdag til fredag blevet indlagt med coronavirus. Fem er nu så alvorligt syge, at de ligger på intensiv. Ni personer, der var smittet med corona, er nu døde i Danmark. Ingen af dem er fra Syddanmark.

Syv borgere i Region Syddanmark er fra torsdag til fredag blevet så alvorligt syge af coronavirus, at de er indlagt på sygehuset. Torsdag var 15 indlagt. Fredag var tallet steget til 22. Heraf er fem i så kritisk tilstand, at de ligger på intensivafdeling i respirator.

Det oplyser Region Syddanmark fredag middag. Onsdag var to på intensiv, torsdag var der fire.

På landsplan er antallet af indlagte steget markant på få dage. 186 er nu indlagt mod 153 torsdag og 129 onsdag. 90 af de indlagte bor i Region Hovedstaden. På landsplan er 37 personer nu på intensiv. En stigning fra 30 torsdag.
Samtidig steg antallet af døde fra seks torsdag til ni personer. Ingen af dem hører under Region Syddanmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen skal dødsfaldene forstås således, at de "er registreret indenfor 60 dage efter påvist coronainfektion, men hvor den ikke nødvendigvis er den tilgrundliggende årsag til dødsfaldet".

1.226 personer er nu smittet i Danmark, mens 10.402 er blevet testet. På verdensplan var der fredag 213.254 smittede personer, mens 8.843 var døde.

Regionen forbereder sig samtidig på, at der bliver brug for flere personaleressourcer. I stil med andre regioner oprettede den derfor søndag en jobbank, hvor blandt andet sygeplejersker, læger, social- og sundhedsassistenter og pædagoger, kunne melde sig til at give en hånd, hvis udviklingen i coronasituationen kræver det.

1.630 har nu meldt sig til regionens jobbank.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se billederne fra en lukket covid-afdeling: Sådan modtages corona-patienterne

Annonce