Annonce
Alarm 112

23-årig forstyrrede politiet og modsatte sig anholdelse: Kaldte betjente 'fucking bøsserøve'

Genrefoto: Johan Gadegaard

Grindsted: En 23-årig mand fra Varde endte sin lørdag med adskillige sigtelser i forbindelse med en episode, der var ved at udvikle sig til et større slagsmål på Nørregade i Grindsted. Sydøstjyllands Politi fik kort efter kl. 23.30 en anmeldelse om uro og optakt til slagsmål med 6-8 deltagere, men da betjente ankom til stedet, var det stoppet.

Den 23-årige mand blev ved med at forstyrre politiets arbejde, mens andre tilstedeværende blev afhørt, og han forsøgte at opildne til nye slagsmål.  Det bliver til sidst for meget for betjentene, der anholdt manden. Han var uenig i beslutningen og råbte blandt andet "fucking svin" efter patruljen. Ved anholdelsen blev han visiteret, og det viste sig, at han havde 2,6 gram skunk og 0,5 gram kokain i lommen.

Under transporten fra Grindsted til politigården i Vejle fortsatte den 23-årige sine fornærmelser mod politiet, som han blandt andet kaldte "fucking bøsserøve", ligesom han fortalte dem, hvad han havde i sinde at gøre ved betjentenes mødre. I alt løb det op i en sigtelse for opfordring til slagsmål, en sigtelse for besiddelse af narko og en for fornærmende tiltale.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Sebastian Terteryan vandt guld i Litauen

Danmark For abonnenter

Cecilie overlevede dødsulykke: - Det er lige før, at jeg ikke kan huske, hvordan det er at være glad

Annonce