Annonce
Jelling

25 år i Unesco-familien fejres med foredragsrække

For at beskytte stenene mod vejr og vind, blev de i 2011 sat i montrer. Og meldingen lyder, at verdensarven i Jelling har det godt. Foto: Anders Kynde

Jelling: Kongernes Jelling og Jelling Kirke fejrer i år 25 år med Unesco-verdensarv. Det sker med fire gratis foredrag om vores fælles verdensarv i Jelling Kirke.

Første foredrag finder sted 19. september klokken 19 og handler om, hvordan Unesco-verdensarv skal bringe folk tættere sammen ved at bevare det, der definerer hele menneskeheden. Poul Duedahl fra Aalborg Universitet er foredragsholder.

25. september klokken 19 handler det om overgangen fra den gamle tro til kristendommen. Netop denne overgang er Jelling et særligt eksempel. Sophie Bønding fra Aarhus Universitet sætter fokus på, hvad der skete for 1000 år siden.

3. oktober klokken 19 tager museumsinspektør Adam Bak og museumschef Morten Teilmann-Jørgensen deltagerne med på en tur rundt til nogle af de andre skæve og imponerende medlemmer af verdensarvsfamilien.

10. oktober klokken 19 kan man møde spændende formidlere fra de andre danske verdensarvssteder - blandt andre Kronborg, Vadehavet og Christiansfeld.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Villaer ryddet for designervarer

Annonce