Annonce
Billund

25 års jubilæum: Anette Jürgensen

Anette Jürgensen. PR-foto

Billund/Bredsten: Anette Jürgensen, Bredsten, har fredag den 12. juli 25-års jubilæum i Lego Koncernen.

Anette Jürgensen blev i marts 1986 ansat som operatør i pakkeriet på Højmarksvej. Anette har igennem en periode fra 1986 til november 2014 varetaget en lang række forskellige opgaver, som var knyttet til pakkeriet og bearbejdningsområdet.

I den forbindelse opbyggede Anette et stort kendskab til hele produktionsmiljøet og ikke mindst hendes fleksibilitet og nysgerrighed gjorde, at hun opbyggede et faglig niveau som hun sidenhen har gjort brug af. I 2002 færdiggjorde Anette uddannelsen som industrioperatør.

Anettes fleksibilitet og omstillingsparathed viste sig også gennem årene, hvor hun har været en del af dag, aften og nathold.

I forbindelse med udflytningen af pakkeriet i slutningen af 2014 søgte Anette nye udfordringer i støberiet på Kornmarken fabrikken. Her startede hun som operatør i modul 3 & 4 og prøvede kræfter med flere områder og moduler de kommende fire år.

I 2018 skulle der ske noget nyt og Anette startede i Lego Retail, som blandt andet varetager virksomhedens Consumer Service forretning. Anette har i det sidste år vist sin kunnen og fleksibilitet i forhold til de opgaver, hun er blevet stillet overfor, det være sig fra pluk og pakning af kundeordre til håndtering og udførelsen af selve forsendelsesdelen.

Anette har været et frisk pust til afdelingen og med hendes positive tilgang til tingene, er hun faldet godt til. Anette har en stor kontaktflade i form af tidligere og nuværende kollegaer og er kendt for sit gode humør og her let til latter.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce