x
Annonce
Billund

25 års jubilæum: Lotte Laustsen, Lego

Lotte Laustsen. PR foto

Billund: Lotte Laustsen kan fejre sit 25 års jubilæum i Lego.

Egentlig havde hun forestillet sig, hun skulle være kunsthåndværker, for hun har altid godt kunnet lide at være kreativ og bruge sine hænder. Men i 1995 fik hun job i gartnerafdelingen i Legoland. Siden blev hun model shop assistant, og hverdagen blev fuld af helt nye kreative opgaver.

Lotte Laustsen reparerer byggerierne i Miniland, når de trænger til det, og sørger for, området tager sig pænt ud. Og når der skal bygges nye modeller til for eksempel halloween, så er hun gerne med til både at udvikle ideer og sætte klodserne sammen.

Privat bor hun sammen med Steffen og deres to døtre Cilla og Tanya på en landejendom ved Filskov. Her bruger hun tiden på blandt andet islandske heste, på køkkenhaven eller med strikketøjet i hånden.

Lotte Laustsens 25-års jubilæum bliver fejret med en åben reception fredag 28. februar klokken 11.00 i Multihuset på Legoland Hotel & Conference. /cak

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Kirsten måtte køre hjem med alt sit skrald: Kun folk med lige nummerplader kom ind på genbrugspladsen

Leder

Når Danmark står sammen hver for sig

Annonce