Annonce
Give

26-årige Michelle valgte selv, at behandlingen skulle stoppes: Et halvt år efter hendes død samler hendes mor ind til kampen mod den frygtelige sygdom

Hanne Nielsen, indehaver af Dragonen på Torvet i Give, mistede 9. juni i år sin datter Michelle til cystisk fibrose. Hanne samler nu ind til Cystisk Fibrose Foreningen til black friday og i december. Foto: Jim Hoff
De fleste i Give kender Hanne Nielsen fra Dragonen i Give som en altid smilende, frisk og glad kvinde. Men så slog livet en voldsom kolbøtte den 9. juli i år, da hun mistede sin datter Michelle.

Give: Rigtig mange kender Hanne Nielsen, indehaver af værtshuset Dragonen i Give, som en glad, åben og frisk kvinde, der gerne stiller op i velgørenhedens tjeneste.

Derfor er det kun en naturlig ting for Hanne Nielsen, at der samles ind til forskellige ting i løbet af året på Dragonen. Hun sponsorerer også forskellige foreninger i Give, ligesom hun også med Dragonen som vært har fået genindført den gratis morgenkaffe inden Give Open Air

December er ingen undtagelse, hvor Hanne Nielsen tovholder på ind indsamling til Cystisk Fibrose Foreningen.

Annonce

Baggrunden for den godhjertede gerning er alvorlig. Hanne Nielsen har nemlig den frygtede sygdom tæt inde på livet: Den ene af hendes to døtre, Michelle, døde i sommer.

- Michelle var født med den grimme sygdom cystisk fibrose, men på trods af de tunge odds mod sig, elskede hun livet så højt. Hun var en glad og positiv pige,  og ingen skulle fortælle hende, at hun ikke kunne, fortæller Hanne Nielsen.

Cystisk fibrose

  • Cystisk fibrose er en arvelig sygdom, som påvirker mange af kroppens organer. 
  • I Danmark er der omkring 200 børn og 300 voksne med cystisk fibrose. Der fødes i gennemsnit et til to børn med cystisk fibrose om måneden. 
  • Cirka 150.000 danskere er raske bærere af cystisk fibrose-genet, men det er de færreste, som ved det, før de selv får et barn med sygdommen. 
  • Sygdommens kendetegn er sejt slim i lunger og mave-tarmsystem, hoste og gentagne lungeinfektioner, dårlig fordøjelse med abnorm afføring og højt saltindhold i sveden. 
  • På grund af det seje slim er lungerne modtagelige for bakterier, som over tid ødelægger lungefunktionen.

Kroppen afstødte de transplanterede lunger

Hanne Nielsen og Michelle havde aftalt, at Michelle skulle være en daglig del af det ishus ved Dragonen midt på Torvet i Give, som skulle have åbnet i løbet af sommeren.

Men sådan kom det ikke til at gå.

Aftalen mellem de to søstre lød, at hvis det ikke længere var værdigt for Michelle, skulle behandlingen stoppes, men den beslutning tog Michelle selv fredag den 9. juli sidst på eftermiddagen.

Uddrag fra artiklen

Den 7. juni i år blev Michelle endnu engang indlagt på Aarhus Universitetshospital i Skejby til behandling af endnu en lungebetændelse.

- Men denne gang var det ikke bare lungebetændelse. Denne gang var det Michelles transplanterede lunger, der var blevet afstødt af kroppen efter syv år, fortæller Hanne Nielsen.

I knap fem uger kæmpede Michelle og lægerne for at få lunger og krop på ret køl igen med Hanne Nielsen og søsteren Maiken ved Michelles side. Men torsdag den 8. juli om aftenen blæste respiratoren hul i Michelles lunger, og det gjorde kampen endnu sværere.

Annonce

Valgte selv at stoppe behandlingen

Hanne Nielsen fortæller, at døden gennem årene havde været samtaleemne flere gange mellem Hanne, Michelle og Maiken, og at alt var planlagt af Michelle, hvis det værst tænkelige skulle ske.

Aftalen mellem de to søstre lød, at hvis det ikke længere var værdigt for Michelle, skulle behandlingen stoppes, men den beslutning tog Michelle selv fredag den 9. juli sidst på eftermiddagen.

Lægen bad Michelle modtage en dosis smertestillende og så tænke over sin beslutning endnu engang.

Hanne Nielsen bad om en samtale med lægen, som forklarede hende, at grunden til dette forslag om en dosis smertestillende var for at trække tiden, så Hanne kunne nå at samle den familie, Michelle ønskede omkring sig.

Hanne Nielsen sammen med sine to døtre, Maiken og Michelle. Privatfoto

Michelle tog sit sidste åndedrag fredag den 9. juli klokken 21.35, knap en måned før sin 27-års fødselsdag med sin elskede familie omkring sig.

- Det er ikke første gang, at vi samler ind til Cystisk Fibrose Foreningen, men denne gang er det godt nok meget specielt på bagkant af, at vi har mistet Michelle. Men selvfølgelig vil vi kæmpe for denne her sag, for cystisk fibrose er på mange måder en overset sygdom, som vi vil være med til at udbrede kendskabet til blandt via denne artikel og indsamlingen, siger Hanne Nielsen.

Annonce

Indsamling til black friday og i december

Rent praktisk betyder det, at Dragonen vil være til stede på Torvet til black friday ved det hvide rækværk med både kolde og varme drikke. Borde og stole vil være sat op sammen med varmelamper og varmeblæser under de hvide parasoller.

- Hvis man vil støtte os i kampen mod cystisk fibrose, så vil vi opfordre folk til at kigge forbi på Torvet til black friday eller kig gerne ind på Dragonen i løbet af december. 50-øren er lige så velkommen som 1000-krone-sedlen, siger Hanne Nielsen.

Ved at støtte hjælper man Cystisk Fibrose Foreningen, som arbejder for bedre og længere liv for alle med cystisk fibrose.

Foreningen støtter hvert år dansk forskning i cystisk fibrose og arbejder for bedst mulig behandling for både børn og voksne med cystisk fibrose. Foreningen tilbyder støtte og rådgivning til personer med cystisk fibrose og deres pårørende.

Og dette kan kun lade sig gøre takket være støtte fra fonde, virksomheder og privatpersoner.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Politiet forbyder båthorn i Sandvad: 'I må gerne demonstrere, men det skal være i stilhed' - lokalrådsformand føler, at staten giver de utilfredse mundkurv på

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Se de eventyrlige julelys på den velbesøgte villavej: 'Det kan godt være svært at komme ud af indkørslen mellem klokken 17 og 18'

Vejle For abonnenter

Vores madanmelder gæster indisk restaurant i Vejle: Tam og kedelig oplevelse - og hvor i alverden var mangosaucen?

Sport

Danmark storsejrede, men alligevel blev det en trist VM-indledning: Mia Rej blev båret ud med en alvorlig skade

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Store mængder ulovligt fyrværkeri smugles til Danmark i posten: I år ser ud til at blive et rekordår

KOMMENTAR For abonnenter

Lad mig sige det lige ud: Det er for åndssvagt ikke at værne endnu mere om 'de åndssvages' historie

Alarm 112

Person kastet ud af bilen i ulykke: Kørt til Odense med politieskorte

Alarm 112

Iskolde tyve kom på besøg, mens husets ejer var i bad: Det kan være en del af noget større

Forsvaret forurener campingejers fiskesø: - Gå i gang med at rense op nu

Jelling

Vores børn er bange, og vi føler os fanget i eget hjem: Sandvads borgere tager bladet fra munden

KONKURRENCE For abonnenter

Spær øjnene op og find fem fejl: Hvis du har heldet med dig, kan du vinde gavekort til byens butikker

Hedensted

Kro og bodega ramt af flere corona-tilfælde: Besøgende opfordres til at blive testet

Annonce