Annonce
Vejle

26 er nomineret til årets Sportsgalla i Vejle: Se alle navnene her

Sidste års vinder af prisen Vejle Idrætsråds Ungeleder, Sicilie Nissan fra FC GOG (Givskud og Gadbjerg). Foto: Yilmaz Polat
Mens uret tikker ned til årets Sportsgalla i Vejle Musikteater, løfter Vejle Kommune nu sløret for årets nominerede.

Vejle: Ventetiden til årets Sportsgalla i Vejle Kommune er lige blevet en tand mere spændende. Blandt de mange indstillede til årets priser har 26 kandidater netop fået besked om, at de er nomineret til en af de 10 priser, der uddeles 2. april.

Det er et stærkt felt, der dyster om årets priser, fortæller kommunen.

- Det har især været tydeligt, når vi ser på feltet, der er indstillet til Parasportsrådets to priser. Det er jeg selvfølgelig både glad og stolt over, for det beviser, at kommunens store fokus på parasporten i de sidste par år har gjort en forskel for vores paraatleter, siger Dan Arnløv Jørgensen (K), formand for kultur- og idrætsudvalget, i en pressemeddelelse.

Blandt de nominerede til Parasportsrådets priser er Grejsdalsløbet for løbets paracykling i forbindelse med Grejsdalsløbet 2019, Idrætsfestival for sindet og HIVO's frivillige, der hjalp til under årets store EM i kørestolsrugby i Spektrum.

Annonce

De nominerede ved årets Sportsgalla - 1

Parasportsrådets Organisationspris:
- HIVO's frivillige ved EM i kørestolsrugby
- Idrætsfestival for sindet (Dansk Arbejder Idrætsforbund)
- Grejsdalsløbet

Parasportsprisen:
- Daniel Wagner Jørgensen, Vejle IF
- Lena Lassen Thomsen, Lykkeliga - Søndermarken Vejle Håndboldklub
- HIVO's hockey-hold

Årets Sportsnavn:
- Give Tennisklubs elitehold
- Daniel Wagner Jørgensen, Vejle IF
- Kristine Rødsgaard, Jelling fS Skydning

EliteVejles Talentudviklingspris:
- Johan Seistrup, Vejle Svømmeklub
- BK Wedala
- Anders Sækmose, Vejle IF

Folkeoplysningsudvalgets Ungelederpris:
- William Bundgaard, KFUM-Spejderne i Børkop
- Marius Bengtsen, KFUM-Spejderne Randbøl Gruppe

Folkeoplysningsudvalgets Foreningslederpris:
- Kirsten Winum Hansen, Smidstrup Spejderne
- Jan Nørbo Nielsen, KFUM-Spejderne Børkop Gruppe
- Ulveleder-teamet - Brian Ahlmann, Morten Daubjerg Sørensen, René Stig Jacobsen, Peter Bech, Trine Johannesen, KFUM-Spejderne i Bredballe

Spækket med medaljevindere

Årets Sportsgalla sætter rekord. For aldrig har så mange medaljevindere skullet på scenen, når Idrætsprisen bliver uddelt. I alt skal 140 idrætsudøvere nemlig hyldes for deres præstation i 2019.

- Jeg tror roligt, vi kan sige, at vi slår alle rekorder til årets Sportsgalla med de mange medaljevindere, der er indstillet. Det vidner om, at vi i Vejle Kommune har et ambitiøst og levende talentmiljø med engagerede frivillige trænere og ledere og ikke mindst dedikerede idrætsudøvere, siger Dan Arnløv Jørgensen.

I løbet af aftenen vil borgmester Jens Ejner Christensen (V) afsløre årets "Mayors Choice". Til borgmesterens egen pris er der ikke udpeget nogle nominerede.

Gratis billetter

Billetterne til årets Sportsgalla den 2. april er gratis, og du kan bestille billetterne på Vejle Musikteaters hjemmeside fra den 2. marts klokken 12.00.

Aftenen byder på et spændende program spækket med prisoverrækkelser, underholdning og Jelling Big Band, som agerer husorkester under hele arrangementet. /larsen

De nominerede ved årets Sportsgalla - 2

Vejle Amts Folkeblad, Ugeavisen Vejle og SparNord Vejle - Årets Stjerne:
- Magnus Møller, Triangle Razorbacks
- Malou Jacobsen, Børkop Motorsport
- Henriette Eskildsen, Vejle Boldklub

Vejle Idrætsråd "Du-gør-en-forskel-prisen":
- Mette Egebjerg Vestergård, Give GIF
- Michael Kramer, FC Prostata Vejle
- Tina Albrechtsen, HK Give Fremad

Vejle Idrætsråd Ungeprisen:
- Kristine Lønne, Vejle Svømmeklub
- Maria Østergaard Bang og Nanna Møller Vangsted, Øster Starup Vester Nebel Idrætsforening
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
VB

VB'erne skal nok være klar

Vejle

Efter udbrud af corona på plejehjem: - Vi gør alt for at passe på beboere og medarbejdere

Annonce