Annonce
Alarm 112

28-årig esbjergenser fra bandemiljøet fængslet: Sigtet for afpresning af 27-årig fra Varde

Den 27-årige blev mandag anholdt uden dramatik og senere varetægtsfængslet. Foto: Kim Thorsen

Esbjerg/Varde: Mandag blev en 28-årig mand fra Esbjerg-området med tilknytning til det lokale bandemiljø varetægtsfængslet frem til den 20. maj.

Det skete, efter han tidligere på dagen var blevet anholdt uden dramatik. Manden havde været eftersøgt siden marts i sagen, der både omhandler vidneafpresning og trusler mod en 27-årig mand fra Varde-området.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Annonce

Grundlovsforhøret, der blev holdt for lukkede døre, fandt sted ved Retten i Esbjerg. Her nægtede den 28-årige mand sig skyldig, men han kærede ikke varetægtsfængslingen.

Anholdelsen er den anden i sagen. For knap to måneder siden blev en 34-årig esbjergenser, der også havde tilknytning til bandemiljøet, varetægtsfængslet i 14 dage for afpresning af den 27-årige mand fra Varde-området.

Selvom begge sigtede har tilknytning til bandemiljøet i Esbjerg, anser Syd- og Sønderjyllands Politi sagen om afpresning og trusler for at være uafhængig af bandemiljøet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

Nærmede sig diskvalifikation: Carelink vandt kviktest-udbud i Syddanmark trods kritik for mangelfuld plan

Annonce