Annonce
forside

28-årig melder sig selv efter knivstikkeri på asylcenter

En 28-årig mand har meldt sig selv til politiet efter et knivstikkeri på et asylcenter i Ranum den 18. september.

En mand har meldt sig selv til politiet efter et knivstikkeri på et asylcenter i Nordjylland i september.

Annonce

En 28-årig mand, der var efterlyst for et knivstikkeri på Asylcenter Vesthimmerland i september, har meldt sig selv til politiet.

Det skete tirsdag klokken 23.34, oplyser Nordjyllands Politi tidligt onsdag morgen.

Manden var efterlyst af Nordjyllands Politi, men meldte sig selv til Sydøstjyllands Politi.

- Der er indtil videre ingen forklaring på, hvorfor han valgte at melde sig selv netop nu. Han troppede bare op på politigården i Vejle og fortalte, at han var efterlyst, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen.

På politigården i Vejle blev den 28-årige erklæret for anholdt og transporteret til Nordjyllands Politi.

Ifølge vagtchef Karsten Højrup Kristensen vil den anholdte formentlig blive fremstillet i grundlovsforhør onsdag.

Manden mistænkes for at have stukket en 23-årig iransk mand i ryggen med en kniv på Asylcenter Vesthimmerland i Ranum natten til den 18. september.

Den 23-årige var ikke i livsfare efter knivstikkeriet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give

Gæsterne strømmer ind til halv pris

Debat

Lad os gå sammen om at redde Lillebælt

Annonce