Annonce
Vejle

288 begynder på mandag: Ny politiskole i Vejle kan få flere til at blive betjente

Den nye politiskole er bygget til formålet og har træningslokalet her hedder magtanvendelsesrummet, da det er på det bløde underlag de kommende elever kan træne forskellige teknikker. Foto: Mette Mørk
Politistanden kan øges, når ny skole åbner i Vejle. Men der er brug for en anden slags betjente, siger forsker.

Vejle: Mandag træder 288 politistuderende ind til deres første dag på den nybyggede politiskole i Vejle, der for første gang åbner dørene.

Og dermed er politiskolen i Brøndby på Sjælland ikke længere den eneste i landet. Jylland har nu også sin egen. Og det er godt nyt for den samlede politistand, mener David Sausdal, der er politiforsker hos Center for Global Kriminologi på Københavns Universitet.

– Man svarer på en efterspørgsel, der har været for, at man ikke bare har en skole i Storkøbenhavn, men også i Vestdanmark. Det har der været et ønske om hos både politiet selv, politikere og egentlig også borgerne.

Annonce

– Så på den måde er det meget fornuftigt, fordi man udvider kapaciteten. Der er behov for at uddanne flere betjente. Og potentielt kan man tiltrække nogle andre betjente, som ikke ville have lyst til at flytte deres liv over til Brøndby, siger David Sausdal.

I mange år har politistuderende fra hele landet taget turen til Brøndby for at blive uddannet, og mange af dem er også endt med at blive i byen. Der er flere jobmuligheder, og storbyen er i sig selv et godt sted at blive uddannet, fortæller David Sausdal.

Men ikke alle ønsker at arbejde i København som betjente.

– En skole i Vejle vil svare på nogle af de bekymringer. Man får nogle mulige betjente, som tænker, at det er mere for dem. Jeg forestiller mig, at det øger udbuddet af mulige betjente.

Forskning fra blandt andet Frankrig og Portugal viser sågar, at det for nogle aspirerende betjente kan gå ud over arbejdsindsatsen, når de må flytte til storbyen for at blive uddannet, fortæller David Sausdal.

– Nogen flytter til en storby, hvor de egentlig ikke bryder sig specielt meget om at være. Det lyder banalt, men forskning tyder på, at der kan være en tendens til, at man tager manglende entusiasme for byen med ind i sit job, siger han.

Politiforskeren ser dog ikke udelukkende positivt på politiskolens åbning.

Der er nemlig brug for en helt anden slags betjent de kommende år, mener David Sausdal.

– Kigger man ind i, hvad det er for en slags kriminalitet, der er på spil i fremtidens Danmark, så kræver det en anden uddannelse, end man lægger op til her.

– Det er i højere grad den grænseoverskridende kriminalitet, der er komplekst organiseret, som man ser en stigning i. Den mere traditionelle kriminalitet, vold på gadeplan og tyveri, har været faldende i mange år. Så jeg synes lidt, det er en forkert tendens at satse så meget på at uddanne konventionelle betjente, siger han.

Politiskolen, der officielt har fået navnet ”Uddannelsescenter Vestdanmark”, kostede 445 millioner kroner at bygge.

Tirsdag støder yderligere 96 fra politikadetuddannelsen til i Vejle, hvilket bringer det samlede antal elever på den nye skole op på 384.

Annonce
Vejle

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Egtved For abonnenter

Thyra, Kasper og rigtigt mange andre risikerer at skulle vinke farvel til noget af det, som de holder meget af - meget snart

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: For syvende dag i træk er der flere end 1000 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted

Live valgdebat: Hvordan får vi bedre offentlig transport, hvor skal solcelleparkerne ligge, og hvilke byer skal have byggegrunde?

Vejle Boldklub For abonnenter

Minut for minut: VB vinder 3-1 efter straffesparkskonkurrence

Sport

VB videre i overtidsdrama: Sousa blev helten i 3-1 sejren over AC Horsens

Alarm 112

De afslørede sig selv: Butikstyve kom i slagsmål uden for forretningen

Alarm 112

Han kørte videre fra påkørsel: Vaks trafikant fulgte efter ham

Billund For abonnenter

Niårige Magnus har en kræfttumor i hjernen og har fået 81 gange kemo: - Vi nyder ham, mens vi har ham

Alarm 112

Efterlysning af 17-årig: Fundet i god behold

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Lene Langelund lukker sin ellers velkørende butik i Hedensted: Har sidste åbningsdag 27. november

Danmark

Heunicke: Flere skal vaccineres hvis Danmark skal være åbent

Vejle

Alternativt bingo: Håbefuldt parti benytter sine få valgplakater som spilleplader - det er ikke specielt grønt at spille med

Vejle For abonnenter

Dømt for sygehus-svindel, de lokale lejere bor billigere, gågaden lukket for valgplakater, Vejle kåret som årets transportkommune og lokal forening ramt af global varekrise: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Billund For abonnenter

Kirkbi har købt endnu en bygning i Billunds bymidte: Prisen var 18 millioner kroner

Annonce