Annonce
Indland

29.500 billetter til Smukfest revet væk på 59 minutter

Kim Larsen på Smukfest' Bøgescener Foto: Axel Schütt
Alle partoutarmbånd til næste års Smukfest i bøgeskoven i Skanderborg er udsolgt på rekordtid.

Billetterne til næste års Smukfest er revet væk, bare 59 minutter efter billetsalget begyndte.

Det oplyser Smukfest på Facebook.

Salget af de 29.500 partoutbilletter begyndte klokken 10, men allerede klokken 10.59 var det slut.

Sidste år gik der ifølge Ekstra Bladet 65 minutter, før alle billetter var solgt.

- At kunne melde udsolgt af partoutbilletter samme dag, vi sætter dem til salg, er noget vi er fantastisk stolte af og ydmyge over, siger festivalklubbens formand Poul Martin Bonde i en pressemeddelelse.

- At vi så ovenikøbet kunne gøre det lidt hurtigere end sidste år er bare ekstra glædeligt, siger han.

Der er stadig mulighed for at købe endagsbilletterne til festivalen. Her begynder salget 4. februar.

Festivalen i bøgeskoven i Skanderborg finder sted for 41. gang fra 5. til 9. august næste år.

På plakaten er blandt andre det danske rockband Malurt med Michael Falch i spidsen.

Derudover kan festivaldeltagerne opleve navne som Lionel Richie, Tove Lo, Khalid og Kygo.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Vejlenserne siger farvel til Albert: Tak for de unikke billeder. Dig glemmer vi aldrig

Annonce