Annonce
Navne

30 år som kiropraktor i Horsens

Birgitte Bonnerup har fungeret som kiropraktor i Horsens i 30 år. Siden 2009 har adressen været Horsens Sundhedshus. Arkivfoto: Lars Juul
Annonce

30 år : Kiropraktor Birgitte Bonnerup, Kiropraktorerne Horsens Sundhedshus, kunne 1. oktober fejre 30-års jubilæum som kiropraktor i Horsens. Hun kom til byen efter endt uddannelse på Anglo European College of Chiropractic i Bournemouth og overtog stor set med det samme klinik på Søndergade.

Hun har siden med største omhu og empati behandlet tusindvis af horsensianere i alle aldre. Særligt fokus har hun på de helt små, og hun er derfor også ekstra glad for, at hun nu er blevet begunstiget med to dejlige børnebørn.

Klinikken i Søndergade blev hurtigt flyttet til Nørregade, og da Horsens Sundhedshus stod klar i 2009, flyttede hun klinikken endnu en gang. Rejsen har været lang, og der er sket rigtig meget siden 1990, da Birgitte kom til byen.

Klinikken beskæftiger nu fem kiropraktorer, to massører og tre kliniksekretærer - unægtelig en kontrast til klinikken i Søndergade, hvor hun klarede sig alene med en enkelt sekretær og var nødt til at afbryde sin barsel og amme mellem patienterne, da der ikke var nogen til at tage over på behandlingen af hendes patienter.

Birgitte har gennem årene været med til at opbygge en stor og velfungerende klinik og nyder den allerstørste respekt blandt kolleger, venner og patienter for sit uselviske og empatiske væsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Give For abonnenter

Sygepleje-elev under den spanske syge: Jeg stod alene med den døde mand - og alle de andre patienter

Annonce