Annonce
Danmark

35 år efter Tjernobyl: 7 ting du skal vide om atomkraft

Kontrolcenteret på Tjernobyl-værkets reaktor 4. Mandag markerede Ukraine 35-året for ulykken på kraftværket. Billedet er fra et tidligere tidspunkt. Foto: Gleb Garanich/ Reuters/Ritzau Scanpix
Skal Danmark lægge jord til atomkraftværker? Liberal Alliance mener, man i det mindste bør overveje det længere ude i fremtiden. Fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) lyder et stort "nej tak". I anledningen af 35-året for ulykken på Tjernobyl-værket i Ukraine, ser Avisen Danmark nærmere på atomkraft og holdningen til den CO2-neutrale - men potentielt katastrofale - energikilde herhjemme.

Atomkraft: Det er 35 år siden, at reaktor nummer fire på atomkraftværket Tjernobyl i Ukraine sprang i luften.

I dag er en zone på 30 kilometer omkring værket ubeboelig på grund af stråling, og den ødelagte reaktorbygning er omgivet af en kæmpemæssig stålkonstruktion, der de næste 100 år skal begrænse det ellers ustyrlige radioaktive udslip fra verdenshistoriens største atomulykke.

I anledning af 35-året for ulykken stiller Avisen Danmark skarpt på atomkraften:

Annonce

Hvad er der sket efter nedsmeltningen på Tjernobyl? Hvad er holdningen til atomkraft blandt danskerne egentlig i dag? Og hvad siger politikerne? Kan vi bruge den CO2-fri energikilde til at hjælpe os ud af klimakrisen?


Det er fjollet at hænge fast i skræmmebilleder fra 70’erne og 80’erne – fra før jeg blev født – og dermed afvise nogle teknologier, som kan være med til at give stabil grøn energi

Alex Vanopslagh, politisk leder i Liberal Alliance, til Berlingske i 2020


Få syn for sagen herunder.

1 Indkapslet i stål

Natten til den 26. april 1986 blev det 1000 tons tunge stål- og betonlåg over atomreaktor nummer fire på Tjernobylværket blæst af i en kæmpemæssig damp-eksplosion i reaktoren.

Reaktorkernen var blottet, og en ukontrolleret brand sendte skyer af radioaktivt materiale mange kilometer op i luften.

Det radioaktive støv blæste ind over Sverige, hvor målestationer opfangede, at noget var helt galt. Efter massivt pres fra omverdenen måtte Sovietunionen indrømme, at der var sket en ulykke på atomkraftværket i Ukraine.

I dag, 35 år efter ulykken, er det forbudt at bo eller drive forretning i en radius af 30 kilometer fra Tjernobylværket på grund af strålingsfaren. Kun hvis man er involveret i oprydningsarbejdet eller turist på en guidet tur, er det tilladt at opholde sig i området.

Det radioaktive udslip fra kraftværket tilbageholdes i dag af en kæmpemæssig stålkonstruktion, der kostede omkring halvanden milliard euro at opføre.

2 Kæmpe regning efter Fukushima

Katastrofen i Tjernobyl for 35 år siden er ikke den seneste atomulykke, verden har set.

I marts 2011 rystede det fjerdekraftigste jordskælv nogensinde bunden af Stillehavet og sendte en enorm tsunamibølge afsted mod Japan og atomkraftværket Fukushima Daiichi, hvor de enorme mængder havvand igangsatte nedsmeltninger i tre af værkets reaktorer.

Ti år senere kæmper japanerne stadig med et omfattende oprydningsarbejde på Fukushima Daiichi og området omkring værket, hvorfra mere end 150.000 mennesker måtte evakueres på grund af det radioaktive udslip fra katastrofen.

Den japanske regering har regnet sig frem til, at det fortsatte oprydningsarbejde vil koste tusindvis af milliarder i danske kroner.

3 Tyskland udfaser kernekraften

Tre dage efter ulykken på Fukushima Daiichi-værket i Japan meddelte den tyske kansler, Angela Merkel, at man ikke alligevel ville forlænge levetiden på de tyske atomkraftværker, som man ellers havde aftalt.

Blot tre måneder senere blev det tyske parlament enige om helt at udfase atomenergi inden udgangen af 2022.

I 2011 stod atomkraftværkerne for 25 procent af den samlede tyske energiproduktion. I 2020 kom 13 procent af de samlede 488 milliarder kilowatt-timer i Tyskland fra atomkraft.

4 Fem procent atomkraft i danske stikkontakter

Selvom Danmark i 1985 sagde nej tak til atomkraftværker på dansk jord, er vi ikke helt uafhængige af atomkraft, når det kommer til at dække vores strømforbrug i de timer af døgnet, hvor vinden ikke kan blæse møllerne i gang.

Ifølge Energinet, der hvert år estimerer, hvor strømmen til de danske stikdåser kommer fra, udgjorde importeret atomkraft - særligt fra vores naboer i Sverige - omkring fem procent af en gennemsnitlig kilowatt-time i 2019.

Strømmen, der løber gennem de danske ledninger, er i høj grad en blanding af forskellige energikilder. Som kunde kan man ikke selv skræddersy, hvor strømmen til eget forbrug skal komme fra.

I 2021 kom det svenske el-selskab, Kärnfull Energi, dog til Danmark. Køber man sin strøm fra Kärnfull Energi, garanterer selskabet, at pengene investeres sådan, at der bliver produceret strøm fra atomkraft, der svarer til kundens elforbrug.

5 Atomkraft? Ja tak?

Slogans som ”Atomkraft? Nej tak” og ”Hvad skal væk? Barsebäck!” gav genlyd i protesterne mod atomkraft i 1970’erne, og også i dag er flertallet af danskerne modstandere af atomkraft.

I 2011 svarede 24 procent af de adspurgte i en måling fra Gallup, at de ville stemme ja til atomkraft, hvis det kom til folkeafstemning. 62 procent ville derimod stemme nej.

Blandt nutidens fortalere for atomkraft i Danmark er ”Foreningen Atomkraft Ja Tak”, der arbejder for oplysning om atomkraft som en måde at forhindre klimakrisen på.

- Vi ønsker en fremtid, hvor rigelige mængder ren atomenergi sikrer harmoni mellem økosystemer og menneskelig velfærd. Danmark burde kigge til lande som Frankrig, hvor 45 procent af al energien kommer fra CO2-fri atomkraft, og hvor elektriciteten udleder seks gange så lidt CO2 per kilowatt-time som i Danmark, skriver foreningen blandt andet på sin hjemmeside.

6 Liberal Alliance taler for

På den borgerlige fløj har Alex Vanopslagh, der er politisk leder for Liberal Alliance, talt for, at man i Folketinget skulle overveje at ophæve det danske nej til atomkraft fra 1985.

I et interview med Berlingske taler han for at fjerne det danske forbud mod kernekraft og nedsætte en kommission for at undersøge, om kernekraft kan være en mulig fremtidig energikilde i Danmark.

- Det er fjollet at hænge fast i skræmmebilleder fra 70’erne og 80’erne – fra før jeg blev født – og dermed afvise nogle teknologier, som kan være med til at give stabil grøn energi, fortalte han Berlingske sidste år.

7 Regeringen takker nej

Hverken nu eller på længere sigt er der grund til at tale om danske atomkraftværker som en mulig løsning i klimakampen og et middel til at nå målet i klimaloven om at reducere udledningen af danske drivhusgasser med 70 procent inden 2030.

Sådan lød det fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i et interview med Berlingske i fjor.

Her fremhæver ministeren, at Danmark har spillet en vigtig rolle i den teknologiske udvikling ved aktivt at vælge atomkraften fra for i stedet at satse på vindenergi.

- Dertil kommer, at dem, der for årtier siden argumenterede imod atomkraft, havde ret. Og de har stadig ret, i og med at der er enormt stor risiko i det her. At kalde noget grønt, fordi det er CO2-neutralt, er ikke ensbetydende med, at det reelt er grønt. Man producerer radioaktivt affald til mange, mange, mange generationer ud i fremtiden, så det er helt på månen at kalde det for en grøn energiform, sagde han til Berlingske.

Kilder: Energiwatch, Energinet, Videnskab.dk, Deustche Welle, BBC, Berlingske Tidende

Annonce
Annonce
Erhverv

Peanutbutter-banana-sandwich og portugisiske grillspyd: Det har der været serveret på Vejlegården siden fagkonflikten

Annonce