Annonce
forside

35-årig kvinde begik indbrud og ville købe morfin på falsk recept

Annonce

Vejle: En 35-årig kvinde fra Vejle-området har siddet varetægtsfængslet i en måned i forbindelse med en straffesag, som hun i sidste uge blev dømt i.

Kvinden erkendte, at hun sammen med en 27-årig mand, som allerede er dømt i sagen, begik fire indbrud i løbet af 2017. 26. juli var det i et sommerhus i Børkop, hvor der blev stjålet indbo for knap 12.000 kroner.

27. juli var det i en villa i Børkop, hvor de to fik indbo med derfra til en ukendt værdi.

9. oktober og igen 1. november brød de ind i en landejendom ved Fredericia og stjal møbler for 12.000 kroner, og det samme skete 25. november i en anden landejendom ved Fredericia. Her blev der stjålet et større antal designmøbler til en ukendt værdi.

Kvinden var også sigtet for dokumentfalsk, fordi hun 10. november på Axeltorvs Apotek i Fredericia gjorde brug af en falsk lægerecept for at få udleveret morfin. Det lykkedes hende dog ikke.

Dommeren i tilståelsessagen valgte at idømme kvinden 30 dages ubetinget fængsel, som hun med sin varetægtsfængsling allerede har afsonet. Desuden fik hun tre måneders betinget fængsel oveni.

Hun modtog dommen, fortæller anklager Anja Langeland, der mødte i sagen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Billund

To biler stødte sammen i tæt trafik

Annonce