Annonce
112

39-årig mand varetægtsfængslet i grov voldssag

Politiets teknikere var talstærkt til stede på Stationsvej i Brande i sidste uge. Foto: Mikael Lund

Brande: Politiet fortsætter efterforskningen af en meget grov voldsepisode, der fandt sted i en trappeopgang på Stationsvej i Brande sidste tirsdag den 26. november omkring kl. 22.

Kl. 00.26 natten til onsdag 27. november modtog politiet anmeldelse om, at der var fundet en større mængde blod i opgangen, og politihjemmeværnet blev derfor tilkaldt for at afspærre gerningsstedet. Senere på natten lykkedes det politiet at finde frem til en 31-årig kvinde på en adresse i Vandel. Kvinden oplyste selv, at hun var blevet tævet til blods. Hun blev efterfølgende indlagt på hospitalet med alvorlige kvæstelser.

Omkring kl. 07.45 onsdag 27. november skred politiet så til anholdelse af en 28-årig mand fra Kolding, som dog efterfølgende blev løsladt igen. En 50-årig mand fra Sdr. Omme, som politiet i første omgang fejlagtigt oplyste var blevet anholdt i sagen, har derimod sit alibi i orden og betragtes derefter ikke som mistænkt i sagen, oplyser politikommissær Henning Præstegaard fra lokalpolitiet i Herning. Her håber man, at den forurettede kvindes tilstand efterhånden er så stabil, at hun kan afhøres i løbet af dagen og dermed kaste lys over hændelsesforløbet, oplyser han videre.

Annonce

Varetægtsfængslet for lukkede døre

Torsdag 28. november kl. 11.51 blev en 39-årig mand fra Billund anholdt i sagen, og fredag blev han fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Herning. Fremstillingen foregik for lukkede døre, og retten valgte at varetægtsfængsle manden i en uge. Den 39-årige mand har efter politiets opfattelse været involveret i sagen, men på hvilken måde kan politiet ikke oplyse.

Desuden eftersøger politiet i øjeblikket yderligere to mænd i sagen. Den ene er en 40-årig mand, som har været eftersøgt siden onsdag. Manden har angiveligt tilkendegivet, at han ville melde sig selv, men det er altså endnu ikke sket.

Hvad motivet skulle være til den grove vold kan politiet ikke oplyse for nuværende.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Ny forretning: Et klip med gyldne fingre

Annonce