Annonce
Vejle

39 idrætsforeninger i Vejle Kommune scorede 1,9 millioner kroner: Se hvor meget hver enkelt fik

Gårslevhallen, der står foran en større om- og tilbygning med fitnessfaciliteter for borgere både med og uden handicap, fik størst udbytte blandt de mange bevillinger, de lokale idrætsforeninger har fået fra DGI's og DIF's Foreningspulje i det forgangne år. Arkivfoto: Mette Mørk
Gårslev Gymnastikforening løb i 2019 med det største tilskud fra DGI's og DIF's Foreningspulje, der i alt sendte 1,9 millioner kroner til de lokale foreninger.

Vejle: De mange idrætsforeninger rundt i Vejle Kommune er gode til at hente udenbys penge til lokale projekter.

Så gode, at klubberne indtager en tredjeplads på landsplan, når det gælder evnen til at hente midler fra de to store danske idrætsforbund, Dansk Idrætsforbund (DIF) og DGI, der har en fælles foreningspulje.

Det er kun foreningerne i Københavns og Aarhus kommuner, der med et samlet tilskud på 2,3 millioner kroner har hentet flere penge end foreningerne i Vejle Kommune, der ligesom Aalborg Kommune sidste år hentede 1,9 millioner kroner fra DIF's og DGI's Foreningspulje.

Det er tale om hjælp til indkøb af eksempelvis idrætsrekvisitter og til at gennemføre nogle af de tiltag, som de frivillige kræfter i foreningerne har drømt om, men som der ikke har været midler til.

Annonce

Midlerne skaber udvikling og aktivitet i de enkelte idrætsforeninger og gør derfor en kæmpe forskel ude i lokalsamfundene.

Niels Nygaard, formand for Dansk Idrætsforbund

Gårslev er topscorer

Fordelingen er foregået på baggrund af ansøgninger til en lang række af forskellige initiativer, og blandt de 39 lokale foreninger, der har fået del i puljen, er Gårslev Gymnastikforening topscorer.

Foreningen, der har sat gang i en større om- og tilbygning af Gårslevhallen til 8,4 millioner kroner, har fået 300.000 kroner til blandt andet et udendørs fitness- og motoriklandskab for personer både med og uden handicap.

Det er næsten dobbelt så meget som den næststørste modtager, Skibet Idrætsforening, der har fået 166.850 kroner til et tværgående projekt, mens Bredballe Idrætsforening indtager den lokale tredjeplads med 115.000 kroner, der er givet til en række forskellige idrætsgrene.

Puljen åbner igen

I 2019 blev der i alt uddelt 47 millioner kroner til 1464 idrætsforeninger i 95 ud af landets 98 kommuner.

- Midlerne skaber udvikling og aktivitet i de enkelte idrætsforeninger og gør derfor en kæmpe forskel ude i lokalsamfundene. Der har været tusindvis af spændende og inspirerende ansøgninger, og foreningspuljen har opfyldt rigtig mange af de ønsker og drømme, som findes blandt de frivillige kræfter i idrætsforeningerne, siger DIF-formand Niels Nygaard i en pressemeddelelse.

1. marts åbner DIF og DGI’s foreningspulje igen for ansøgninger. Nærmere information om puljen, der foreløbig løber til og med 2021, findes på de to idrætsorganisationers hjemmesider, dgi.dk og dif.dk.

Se hele listen her

I Vejle Kommune har følgende foreninger fået bevilget støtte fra DGI's og DIF's Foreningspulje i 2019. Listen er ordnet med de største beløb øverst.

  • Gårslev Gymnastikforening 300.000 kr.
  • Skibet Idrætsforening 166.850 kr.
  • Bredballe Idrætsforening 115.000 kr.
  • Højen Gymnastik- og Ungdomsforening 104.200 kr.
  • Vejle Svømmeklub 100.000 kr.
  • Bredsten Idrætsforening 96.000 kr.
  • Smidstrup-Skærup Idrætsforening 77.368 kr.
  • Give GIF 75.000 kr.
  • Jelling Forenede Sportsklubber 73.000 kr.
  • Øster Starup-Vester Nebel IF 56.000 kr.
  • Egtved Idrætsforening 55.000 kr.
  • Vejle Gymnastik-Forening 50.000 kr.
  • Firehøje IF 46.500 kr.
  • Vejle Svæveflyveklub 37.600 kr.
  • Vejle Badminton Klub 30.000 kr.
  • Engum Ui 30.000 kr.
  • Bowlingklubben Enghaven 30.000 kr.
  • Sejlklubben Neptun Vejle 30.000 kr.
  • Børkop Billard Klub af 1979 30.000 kr.
  • Egtved Rideklub 30.000 kr.
  • Give Badminton Klub 30.000 kr.
  • Vejle Taekwondo Klub 29.400 kr.
  • Give Egnens Rytterforening 25.000 kr.
  • Håndboldklubben Give Fremad af 2001 25.000 kr.
  • Vejle Tennis Klub 25.000 kr.
  • Forsvarsbrødrenes Skyttelaug Vejle 25.000 kr.
  • Vejle Rideklub 25.000 kr.
  • Jelling Golfklub 25.000 kr.
  • Givskud Gymnastik- & Ungdomsforening 24.999 kr.
  • Vejle Billard Klub 23.465 kr.
  • Grejs-Dalen Idrætsklub 22.825 kr.
  • Dit Hjertes Motionsklub 20.400 kr.
  • Orienteringsklubben SNAB,Vejle 17.032 kr.
  • Skibet Idrætsforening 16.850 kr.
  • Højen Fitness 13.000 kr.
  • Vejle United Futsal 12.100 kr.
  • Gårslev Folkedansere 10.100 kr.
  • Farre Idrætsforening 8.292 kr.
  • Vejle Fægteklub 7.950 kr.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce