Annonce
Danmark

3F i faglig konflikt med 20 virksomheder under KA på ét år: Kræver, de skifter til 3F-overenskomst

Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening, mener at 3F udsætter foreningen for unfair konkurrence for at skabe monopol. Arkivfoto: Jesper Voldgaard
Medlemmerne af Kristelig Arbejdsgiverforening føler enorm afmagt, når 3F kræver overenskomst. Direktør mener, at 3F er ved at skabe monopol på området.

DANMARK: Bare i år er 20 medlemsvirksomheder på bygge- og anlægsområdet hos Kristelig Arbejdsgiverforening blevet konfliktet af 3F, der kræver, at de skal udskifte KA-overenskomsten med en overenskomst hos 3F. Det sker, selvom en overenskomst hos Kristelig Arbejdsgiverforening i arbejdsretlig forstand regnes som en fuldgyldig overenskomst.

- Vores medlemmer er totalt uforstående overfor det, når de allerede har en overenskomst, og at en organisation kan komme og tvinge dem, siger Karsten Høgild, direktør i Kristelig Arbejdsgiverforening.

Men det kan 3F - og ganske lovligt. Fagforbundet kan konflikte sig til en overenskomst hos virksomheder, der står udenfor Fagbevægelsens Hovedorganisation og Dansk Arbejdsgiverforening, hvilket Kristelig Arbejdsgiverforening gør. Det sikrer den danske model. For Kristelig Arbejdsgiverforening er det vigtigere at en virksomhed er overenskomstdækket, end hvor den er overenskomstdækket.

Men når 3F dukker op med et krav om at virksomheder skal skifte overenskomst, er det kilde til stor frustration. I en konflikt er der risiko for, at virksomheden knækker halsen og må dreje nøglen om.

- Vores medlemmer føler en enorm afmagt og føler sig tvunget til at skrive under på en aftale med 3F. Vi prøver at råde og vejlede, men det er ikke os, der skal spille hasard med virksomheden. Det er virksomheden selv, der skal bestemme, hvor langt de vil gå, forklarer Karsten Høgild.

Typisk vælger virksomhederne at skrive under på en tiltrædelsesoverenskomst med 3F for at få ro. Kristelig Arbejdsgiverforening tilser, om alt er gået fuldstændig lovligt til, og er der det mindste tvivl, tages sagen i Arbejdsretten.

Historisk set har Kristelig Arbejdsgiverforening haft bygge-anlægsområdet som et stort fagområde. Men det er faldende på grund af 3F.

- Det er vi kede af, for det er et vigtigt område at tilbyde overenskomst til, konstaterer Karsten Høgild, der også bemærker, at 3F svækker den styrke, som Kristelig Arbejdsgiverforening har på området.

- På andre områder har vi en konkurrencelovgivning, men det er undtaget på arbejdsmarkeds-området. Det gør, at 3F kan opnå monopol, og det er unfair, mener Karsten Høgild.

Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Føler sig urimeligt behandlet af kommunen: Boligselskab lagde billet ind på stor byggegrund for 15 måneder siden - nu bliver det pludselig overhalet indenom

Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Billund

Annie og Flemming holdt privat loppemarked: Så meget kan de sende videre til børn i coronaramt land

Erhverv

Flytter fra Vejle til Fredericia: - Det er den rette beliggenhed

Børkop For abonnenter

I et amerikansk hjørne af Børkop renoverer Benny en speciel del af bilen

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Danmark

Talebans fremmarch er en tikkende bombe under danske asylsager

Erhverv

Forslag om ny, grøn uddannelse møder opbakning i byrådet: - Der kan næppe være to meninger om, at det er en god idé

Danmark

Familie på fem bor på få kvadratmeter: Livet på en husbåd er besværet værd

Alarm 112

Skovbrand i gang ved Egtved: Brandfolk fra fire stationer er sat ind

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Egtved

Nicoline er nyslået europamester i westernridning: - Det var en kæmpe overraskelse

Annonce