Annonce
forside

40-årig kørte galt, tissede i nødsporet og efterlod konen på motorvejen

Arkivfoto
VEJLE - En 40-årig rumænsk mand har formentlig slemme tømmermænd i dag og en usædvanlig sur kone.

Lørdag eftermiddag måtte hustruen se sin mand køre væk, mens hun stod i nødsporet på motorvejen. Forinden havde parrets varebil været indblandet i et mindre færdselsuheld. Ifølge vagtchef hos Sydøstjyllands politi Jørn Bystrup havde varebilen strejfet en tysk personbil på motorvejen ved Vejle:

- De er på vej mod syd da varebilen overhaler. Da han strejfer tyskeren drejer rumæneren mod venstre og rammer så autoværnet, fortæller Jørn Bystrup.

Umiddelbart efter kører de to bilister ind i nødsporet - men i stedet for at henvende sig til sin modpart, stiller den rumænske mand sig op i vejkanten og tisser. Umiddelbart efter stiger han ind i bilen og kører fra stedet - uden konen.

- Hun står stadig på stedet, da vi når frem, fortæller vagtchefen.

Umiddelbart efter sætter politiet så en eftersøgning i gang af den rumænske varebil. Det viser sig, at den er kørt fra motorvejen ved Kolding Øst, hvorefter den er forulykket ved Fynsvej.
Da patruljen når frem, kan betjentene konstatere, at den rumænske mand er beruset, og det bekræfter en spiritusprøve. Nu er han sigtet for færdselsuheldet, for at flygte fra stedet og naturligvis spirituskørsel.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce