Annonce
Alarm 112

40-årig kvinde dræbt af knivstik ved Sønderborg

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Politiet har anholdt en 40-årig mand, som menes at have dræbt en jævnaldrende kvinde.
Annonce

En 40-årig kvinde er tirsdag aften blevet dræbt af knivstik i en lejlighed i Sønderborg-området.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet fik anmeldelsen om knivstikkeriet klokken 19.34. En ambulance blev tilkaldt, men ifølge politiet stod kvindens liv ikke til at redde.

En 40-årig mand, som politiet formoder, er gerningsmanden, blev anholdt i lejligheden.

Politiet oplyser ikke nærmere om, hvor i Sønderborg-området lejligheden ligger.

Det fremgår heller ikke, hvilken relation de to personer menes at have haft, samt hvad der gik forud for drabet på den 40-årige kvinde.

Syd- og Sønderjyllands Politi er nu i gang med tekniske undersøgelser og afhøringer i forbindelse med sagen.

Politiet ønsker ikke at kommentere sagen yderligere på nuværende tidspunkt, fremgår det.

/ritzau/

Pressemeddelelse fra Syd- og Sønderjyllands Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Jelling

Nyt coronatilfælde i Jelling: Fysioterapiklinik lukker resten af ugen

Annonce