Annonce
Jelling

41 afghanere bor nu i Jelling, og flere er på vej: 'De er meget lettede og glade'

Det er på denne skole på asylcentret i Jelling, at børn og voksne fra Afghanistan nu skal modtage undervisning. Arkivfoto: Torben Glyum
På grund af situationen i Afghanistan har 41 afghanere nu fået ophold på Røde Kors' center i Jelling. Røde Kors oplyser, at flere afghanere er på vej til byen.

Jelling: I alt 41 afghanere er flyttet fra Sandholmlejren til Røde Kors' asylcenter i Jelling. Ifølge regionsleder Tina Lundgaard er afghanerne lettede og glade.

- Vi står med en gruppe mennesker, som kommer fra den kritiske situation i Kabul, og de er meget lettede og glade for, at de nu er i sikkerhed i Danmark, siger Tina Lundgaard.

Ifølge hende er det kun familier, der nu bor på asylcentret, og ud af de 41 er 19 børn.

Annonce

- Vi har seks børn i børnehavealderen, 11 børn i skolealderen, og resten er under tre år. Vi vil så hurtigt som muligt få dem indkørt i børnehaver og i skolen. Det gælder også de voksne, som ligeledes skal modtage undervisning, fortæller hun.

Vi står med en gruppe mennesker, som kommer fra den kritiske situation i Kabul, og de er meget lettede og glade for, at de nu er i sikkerhed i Danmark.

Tina Lundgaard

Hele processen fra ankomsten til Danmark til den nye hverdag på asylcentret er gået meget hurtigere end normalt.

- Vi plejer at have bedre tid til at sætte folk, der kommer til landet, ind i, hvordan det hele foregår, og hvad der nu venter dem. Det har vi bare ikke haft tid til i denne omgang, og derfor bruger vi nu en del tid på at få dem til at føle sig trygge, forklarer Tina Lundgaard.

Ifølge hende holder de ansatte også øje med, om der skulle komme nogle reaktioner ovenpå de mange begivenheder.

- Når de lige er landet i det hele, kan det godt være, at nogle af dem får en efter-reaktion. Og det tager vi selvfølgelig hånd om. Vi har nogle ansatte, som står klar til at hjælpe med det. Det har været en voldsom start for dem, og der har været meget fokus på dem fra alle sider, siger hun.

Flere afghanere er på vej

Der bor lige nu 107 afghanere på asylcenteret i Thyregod, og tallet i Jelling vil snart stige yderligere fra de nuværende 41.

- Vi regner med, at der kommer 10 afghanere mere til Jelling i denne uge. Det drejer sig også om familier, men vi er ikke helt sikre på, hvornår de kommer, siger Tina Lundgaard.

Ifølge hende har der været en god opbakning fra lokalsamfundet til de nyankomne.

- Vi har fået mange donationer fra folk, og der er mange, som gerne vil hjælpe og være frivillige på asylcentret. Så vi er rigtig glade for den positive interesse, fortæller hun.

Med de snart 50 nye beboere på asylcentret i Jelling er der også ved at være fyldt godt op.

- Vi har snart nået vores max kapacitet, og derfor kommer der heller ikke mange flere end de i alt 50 afghanere, vi forventer, siger Tina Lundgaard.

De afghanere, som nu er i Danmark, har fået midlertidig opholdstilladelse i to år, men hvad der så skal ske med dem, ved Tina Lundgaard ikke.

- Hvorvidt de skal have et permanent ophold i Danmark, er jo op til politikerne at beslutte. Vi ved ikke, hvad der sker efter de to år, men lige nu skal vi bare sørge for, at de har det godt, siger Tina Lundgaard.

Annonce
Vejle For abonnenter

International kæmpe skal hjælpe NPV med at finde storinvestorer til byggeprojekt i Vejle

Danmark

Tirsdagens coronatal: 457 nye smittetilfælde - seks døde

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Her kan du få alt det gode til din krop på én gang: Ny virksomhed giver dig klarhed og skønne sager - lige i hovedet

Erhverv For abonnenter

Så meget skar Vejle-slagter af prisen: Liebhaver-sommerhus i Skagen kostede oprindelig 50 millioner kroner

Sport

Hedensted fyrer cheftrænerteamet med øjeblikkelig virkning: Klublegende tager over, mens tidligere succestræner skal assistere ham

Erhverv For abonnenter

Byens gamle restaurant Peking Grill er blevet til My Look: Louise har øjnene rettet på nyt forretningskoncept

Vejle Boldklub

Godt nyt for VB: Kolinger spillede med reserveholdet og ligner en mand, som er klar til kamp

Vejle For abonnenter

Jeg må stå på risten og nyde duften: Vejles nye stjerne-restaurant er så fin, at den ikke skilter med sig selv

Kultur

Se alle billederne: Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik tog sig god tid til at se Jellingstenene og Kongernes Jelling

Vejle

Omstridt centerleder 'fyret' fra Bifrost efter Sofies død: 'Det var svært at se, hvordan vi kunne genoprette tilliden'

Danmark

Mormor advarer om trend på TikTok: Barnebarn svært forbrændt af stikflamme fra brandfarlig leg med spraydåse

Vejle For abonnenter

Laura sex-slammer om sexisme: 'De tog mit navn og tilpassede det mit kønsorgan'

Vejle For abonnenter

Royal fest, DF svigtede ældre, afdødes journaler holdes hemmelige og VB på nedrykningskurs: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

Vejle

Vil du bygge i Vejles nye bydel skal du have meget mere end kolde kontanter op af lommen

Annonce