Annonce
Alarm 112

45-årig talte i mobil - nu skal han op til en ny køreprøve: Politiet holder øje igen i dag

Arkivfoto: Michael Bager
Mange bilister taler fortsat i håndholdt mobiltelefon. Politiet er på jagt efter dem.

Vejle: Det har efterhånden været gældende ved lov i to år, at man får en bøde på 1500 kroner og ikke mindst et klip i kørekortet, hvis man bliver taget i at køre bil og benytte sig af håndholdt mobiltelefon samtidig.

Men det er der mange bilister, som endnu ikke har taget til sig - eller også er de ligeglade.

I hvert fald kunne Patruljecenter Midt under Sydøstjyllands Politi tirsdag konstatere, at mange fortsat lader sig friste af en mobilsnak, mens de kører bil.

Således fik otte bilister i Vejle og omegn et klip og en bøde, da politiet var på gaden tirsdag formiddag og eftermiddag.

Annonce

Tredje klip udløser ny køreprøve

Første bøde og klip gik til en 50-årig kvinde, der blev standset i Vesterbrogade klokken 10.08.

Klokken 10.10 var det en 21-årig mand, der blev snuppet på Bredager i Vejle Øst.

På Fredericiavej klokken 10.20 fik en 27-årig mand mand også et klip for at snakke i mobilen.

Klokken 10.55 blev en 45-årig mand standset på Viborgvej.

- Han havde ikke helt har forstået teksten. Der var tale om tredje klip, så det udløser en ny køreprøve, fortæller politikommissær Jesper Duus.

Annonce

Flere klip i sigte

Han fortæller videre om en 55-årig kvinde, der blev standset på Toldbodvej klokken 11.20. Hun fik også et klip for at tale i håndholdt mobil.

Det samme gjorde en 64-årig mand på Balle Vestvej klokken 12.05, en 41-årig mand i Valløesgade klokken 13.40, og en 63-årig mand på Fredericiavej klokken 15.35.

Der blev også holdt øje med sikkerhedsseler, men her var det kun en 48-årig mand på Bødkervej, der fik en bøde for det tirsdag.

- Men vi er igen i dag massivt til stede på gader og stræder, så folk kan forvente endnu flere klip, advarer politikommissær Jesper Duus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Bytte-bytte-bygrund: Borgmester gør klar til at afgive en pæn bid af Sønderbrogade

Navne For abonnenter

Sanne har været bagerjomfru i 25 år: Uden hende var butikken ikke den samme

Annonce