Otte år uden ulykker med skarpe knive

Medarbejderne hos DS Smith i Taulov arbejder hver dag med knivskarpe stanseværktøjer til produktion af bl.a. papkasser, og alligevel er det otte år siden, at der sidst har været en arbejdsulykke med fravær. Foto: Martin Ravn

Otte år uden ulykker med skarpe knive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De medarbejdere hos DS Smith, som bygger stanseforme, arbejder hver dag med skarpe knive, så her skal arbejdsmiljøet været helt i top.

Taulov: Medarbejderne hos DS Smith Packaging Division, der bygger stanseforme til papemballage, arbejder hver dag med skarpe knive, og de er gode til det.

Så gode, at de for nylig kunne fejre otte år uden arbejdsulykker med fravær på fabrikken på C.F. Tietgensvej i Taulov, en del af det store erhvervsområde Danmark C.

Et besøg på fabrikken overbeviser enhver om, at det er endog meget skarpe knive, der monteres i de forskellige stanseforme, der sendes til DS Smiths produktionsanlæg i Danmark, Sverige og Finland.

- Hos os har arbejdsmiljøet topprioritet, for det er meget skarpe knive, som medarbejderne bearbejder og monterer gennem en arbejdsdag.

Det fortæller Kim Lykke Nielsen, som er produktionschef på fabrikken i det britiskejede selskab.

Fakta
  • DS Smith har ca. 600 medarbejdere i Danmark
  • Den årlige omsætning er på ca. 1,1 mia. DKK
  • DS Smith har fire produktionsanlæg i Danmark, det er i Grenaa, Vejle, Taulov og Taastrup
  • DS Smith tilbyder alle former for emballage og tilbehør
  • DS Smith har egenproduktion af stanse- og støbeværktøj på fabrikken i Taulov
De to arbejdsmiljørepræsentanter, Brian L. Knudsen (tv) og Jesper B. Hansen, ved et af de mere komplicerede stanseværktøjer. Foto: Martin Ravn
De to arbejdsmiljørepræsentanter, Brian L. Knudsen (tv) og Jesper B. Hansen, ved et af de mere komplicerede stanseværktøjer. Foto: Martin Ravn

Stanseforme til hele norden

Hver dag ruller lastbiler ud fra brikken i Taulov med stanseforme til DS Smiths 10 produktionsanlæg i de nordiske lande.

Nærmeste nabo til fabrikken er det ene af de tre danske produktionsanlæg, der er placeret i Taulov.

- Vi har til opgave at fremstille de, ofte komplicerede, stanseværktøjer og -forme, der skal bruges til fremstilling af forskellige emballagetyper, og vi har nok at se til. Fra en ordre løber ind i salgsafdelingen, har vi tre dage til at fremsende det nødvendige stanseværktøj, og det er kort tid, hvis det er fabrikken i Finland, som skal bruge det, siger Kim Lykke Nielsen.

Men på trods af travlheden har medarbejderne hele tiden fokus på arbejdsmiljøet. Det sørger ikke mindst de to arbejdsmiljørepræsentanter, Jesper B. Hansen og Brian L. Knudsen for.

 

Medarbejderne hos DS Smith i Taulov bygger komplicerede stanseforme til produktionsanlæg i de nordiske lande. Foto: Martin Ravn
Medarbejderne hos DS Smith i Taulov bygger komplicerede stanseforme til produktionsanlæg i de nordiske lande. Foto: Martin Ravn

Komplicerede kasser

Kim Lykke Nielsen fortæller, at det meget ofte er komplicerede emballager, der skal fremstilles, og det smitter naturligvis af på de stanseværktøjer, der skal fremstilles.

Hver dag møder danskerne de farvestrålende papemballager fra DS Smith bl.a. i supermarkeder og varehuse.

Otte år uden ulykker med skarpe knive

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce