Annonce
112

46-årig gik i amok i Lagkagehuset: Det var tilsyneladende helt umotiveret

Lagekagehuset på Banegårdspladsen lukkede foretningen resten af dagen i torsdags efter voldsepisoden. Foto: Flemming Larsen

Vejle: Den 46-årige mand, som torsdag blev anholdt efter en episode i Lagkagehuset på Banegårdspladsen i Vejle, kendte efter alt at dømme ikke de personer, som det gik ud over, da han begyndte at sprøjte med peberspray.

Det fortæller anklager Anne Clinton, som mødte for Sydøstjyllands Politi i det grundlovsforhør, som manden blev fremstillet fredag.

Her blev han sigtet for trusler med kniv samt både grov og simpel vold, fordi han sprøjtede én person i øjnene med peberspray og en anden i nakken.

I begge tilfælde var der tale om andre kunder i Lagkagehuset.

Kniven havde han fremme på perronen både før og efter hændelsen i Lagkagehuset, og den benyttede han til at stå og vifte med foran sig, fortæller anklageren.

- Han kunne delvis erkende sigtelserne imod ham, men han kunne ikke huske, at han havde sprøjtet nogen i øjnene, fortælle anklageren.

Hvad der ligger til grund for, at den 46-årige mand pludselig gik amok på Banegårdspladsen torsdag eftermiddag, har politiet nu fået lejlighed til at efterforske, mens manden sidder varetægtsfængslet i arresten de næste fire uger.

Annonce

Forskrækkede medarbejdere

Hos Lagkagehuset oplyser man efter episoden i torsdags, at medarbejderne i butikken på Banegårdspladsen efter omstændighederne har det godt oven på forskrækkelsen.

"Der følges op med krisehjælp," lyder det i en kortfattet besked fra distriktschef Jette Kisling.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Politikere ønsker ikke anke sag om seksuelle overgreb - men den endelige beslutning lader vente på sig

Annonce