8000 lagde vejen forbi stor forårs-shoppingmesse

Omkring 8000 gæster lagde i weekenden vejen forbi Shopping Bazar i MesseC. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

8000 lagde vejen forbi stor forårs-shoppingmesse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banko med Jim Lyngvild var totalt udsolgt.

Fredericia: På trods af stor konfirmationsweekend og forårets spæde solskin søndag lagde flere tusinde gæster vejen forbi Shopping Bazar i MesseC i Fredericia lørdag og søndag. Det fortæller arrangør Dorthe Johannsen.

- Det er gået rigtig fint. Omkring 8000 kom forbi, og det er, som forårsmesserne plejer at være. Efterårsmesserne kommer der flere til, for det er lige op til jul. Der har desuden været mange konfirmationer denne weekend, fortæller Dorthe Johannsen.

Udsolgt til VIP-arrangement

Hun fortæller desuden, at et VIP-arrangement med luksusbanko med Jim Lyngvild og foredrag med Connie Svendsen var totalt udsolgt.

- Der var 400 mennesker. Det var en gigantisk succes, og da gæsterne med VIP-adgang får shopping-tid, før dørene åbner, bliver messen sparket super godt i gang, siger hun.

Gang i handlen

Der var 200 stande, og ifølge Dorthe Johannsen var der godt gang i handlen.

- Udstillerne har solgt rigtig godt. Opsvinget i samfundet er der, og det kan mærkes på folks shoppelyst. Der er mange gode mærkevarer til salg, og folk har lige fået løn, børnepenge og feriepenge, fortæller arrangøren.

Der er shoppingbazar to gange om året i MesseC - forår og efterår. Den næste messe er 18. og 19. november, og da forventer Dorthe Johannsen 225 stande og 10.000-12.000 gæster. Her lokkes der også med luksusbanko i selskab med Jim Lyngvild og 450 andre gæster.

8000 lagde vejen forbi stor forårs-shoppingmesse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce