Annonce
Kultur

48 kirkeklokker i spil: Mange lytter til klokkekoncert fra Sct. Nicolai

Sct. Nicolai Kirkes organist, Erik Kure, giver klokkespilskoncert lørdag klokken 11.15. Foto: Leif Baun
Organisten i Vejles ældste kirke har fundet vej til et stort publikum under coronaen med klokkekoncerter via facebook. Nogle af musikstykkerne er hørt af 2800 personer.
Annonce

Vejle: Lørdag klokken 11.15 er der igen en halv times koncert fra Sct. Nicolai i Vejle. Organist Erik Kure vandrer ad snoede trapper op i kirketårnet for at spille på tårnets klokkespil. Det er 11. gang, der sendes en koncert i coronatiden. To af dem har været på orgel. Han spiller og fortæller, og koncerten bliver liggende på facebooksiden sct. nicolai.

- Normalt kan man forestille sig, at der står nogle på torvet og lytter i kortere eller længere tid. Men via de sociale medier kan man jo måle antallet af lyttere. En af gangene var der 2800 tilhørere. Ellers har der været eksempelvis 700, 1500 eller 2000. Det vil vi holde fast i, for det kan give nogle kontakter. I fremtiden vil det blive ved særlige lejligheder. For eksempel kan genforeningensdagen være en mulighed, siger Erik Kure.

Allerede kong Christian den Fjerde vidste, at man skal bruge fire femtedele kobber og en femtedel tin, hvis man vil lave gode kirkeklokker. I dag vil man nok fintune blandingen til 78-22 procent. Det er det miks, der lyder bedst.

Erik Kure

Annonce

Tungt instrument

Vejle har haft klokkespil siden 1938. Det første var der 12 klokker i. I 1975 fik man et nyt med 28 klokker, som var alt hvad pengene rakte til den gang. I 1979 fik man yderligere 20, så der nu er 48.

Et klokkespil er et af de tungeste instrumenter, der findes. Det i Vejle vejer 9,5 ton. Den tungeste klokke med den dybeste lyd vejer 1395 kilo. Alene knebelen vejer 70 kilo. Den mindste klokke er en fnuggevægter på 12 kilo med en spids lyd.

Annonce

En kongelig blanding

- Allerede kong Christian den Fjerde vidste, at man skal bruge fire femtedele kobber og en femtedel tin, hvis man vil lave gode kirkeklokker. I dag vil man nok fintune blandingen til 78-22 procent. Det er det miks, der lyder bedst.

- Over tid ændrer lyden af et klokkespil sig. Det skyldes, at knebelen efterhånden, som den har slået mod klokkekanten mange gange får et fladt område. Den forskel kan de fleste dog ikke høre, forklarer Erik Kure.

Blandt klokkespillere har man et sært udtryk: "Et klokkespil lyder langt fra godt". Pointen er, at klokkespil gerne må høres på afstand.

Her kommer lyden fra - 17 af de 48 klokker i Sct. Nicolai kirke, som organist Erik Kure spiller på under klokkespilskoncerterne. Foto: Leif Baun
Annonce

Kirkeklokker i 1000 år

Den ældste kirkeklokke i Norden er den, der blev fundet i Hedeby i 1978. Den vurderes at være støbt omkring 950.

I 1400-tallet fandt man en måde at styre urenes hastighed på. Det åbnede for timeslag, der kunne orientere de omkringliggende beboere om, hvad klokken var slået. Tidligt i 1500-tallet blev klokker til det første klokkespil støbt i Lübech. Dette klenodie havde man i omkring 400 år frem til en sørgelig nat i slutningen af marts 1942, hvor byen blev bombet.

I løbet af 1600-tallet fandt man ud af, at kirkeklokker kan stemmes, så deres klang passer sammen. Det sker ved at slibe eller dreje noget af klokkekanten, også kaldet slagringen, væk. De to brødre Pieter og Francois Hemony, der var ud af en slægt af klokkestøbere, stod bag denne opdagelse. Sammen med komponisten Jacob van Eyck udviklede de klokkespillet til et instrument.

Omkring 1750 begyndte der at komme egentlige melodiske kompositioner for klokkespil. Her var Matthias Vanden Ghein foregangsmand. Han havde en baggrund i en familie af klokkestøbere gennem et par hundrede år, og med udgangspunkt i hans arbejde begynder man at kunne spille musik, man kan bruge, som eksempelvis Erik Kure gør det.

Der er faktisk to klokkespil i brug i Sct. Nicolai kirke. Det her er "koncertudgaven", hvor "tangenterne" har trådforbindelse direkte op til klokkerne. Det andet bruges til at lære musikken og øve sig på. Det har den egenskab, at det ikke kan høres uden for kirketårnet. Foto: Leif Baun
Den største kirkeklokke i Vejle, som organist Erik Kure her står ved siden af, vejer 1395 kilo. Foto: Leif Baun
Harry Potters baglænstid i form af en urskive i kirketårnet ved Sct. Nicolai Kirke. Foto: Leif Baun
Blyindfattet rude i Sct. Nicolais kirketårn. Foto: Leif Baun
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Hetek satser på sikring

Annonce