Annonce
112

49-årig dømt for sexaftale med 13-årig pige: Pigen viste sig ikke at eksistere

Den 49-årige sendte sms'er til en falsk 13-årig pige og aftalte, at de skulle have sex. I stedet for en 13-årig pige stødte den 49-årige ind i en 36-årig mand. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
- Jeg ved ikke, hvad der skete med mig. Jeg kan ikke huske noget fra det tidspunkt. Jeg var et stort spørgsmålstegn, har den 49-årige tidligere forklaret til Retten i Kolding.

Kolding: Sidste punktum i sagen skulle have været sat for over et år siden.

Men da en 49-årig mand fra Kolding i september sidste år havde meddelt, at han ville tilstå sin forbrydelse, ændrede han pludselig forklaring, og så blev sagen udsat.

Nu - med et års forsinkelse og tre år efter, forbrydelsen fandt sted - har den 49-årige så fået sin dom. Retten i Kolding har således dømt den 49-årige skyldig for via sms at have aftalt med en 13-årig pige, at de skulle mødes og have sex.

Den 49-årige har tidligere forklaret, at han ikke vidste, hvorfor han lavede aftalen med pigen.

- Det lå lidt luften, at jeg skulle derover og være sammen med hende. Enten skulle jeg komme nu eller vente. Så ender det med, jeg går. Det er et stort spørgsmålstegn, hvorfor jeg går, har han forklaret.

- Jeg ved ikke, hvad der skete med mig. Jeg kan ikke huske noget fra det tidspunkt. Jeg var et stort spørgsmålstegn, har den 49-årige tidligere sagt til Retten i Kolding.

Annonce

Sagen kort

Den 16. december 2016 sendte den 49-årige en række sms-beskeder til en person, som han troede var en 13-årig pige. Han skrev, at han ønskede at mødes og have sex.

Personen tog imod imod tilbuddet, og de to mødtes på en aftalt adresse. Her viste det sig, at den 13-årige pige i virkeligheden var en 36-årig mand. Den 36-årige sagde, at han ville offentliggøre sms-beskederne, hvis ikke fik lov at låne nogle penge.

I alt blev der presset 58.900 kroner ud af den 49-årige over en periode på halvanden måned.

Den 36-årige er tidligere blevet idømt et år og tre måneders fængsel.

Pigen var falsk

Undervejs til sit møde med pigen, blev den 49-årige stoppet af en 36-årig mand. Det viste sig, at den 36-årige havde udgivet sig for at være den 13-årige pige, og at det var ham, der havde sendt sms'erne. Den 36-årige truede den 49-årige med at offentliggøre de sms'er, den 49-årige havde skrevet til pigen, hvis han ikke gjorde, hvad der blev sagt.

Derfor blev der samme aften oprettet et lån på 12.000 kroner i den 49-åriges navn, og pengene blev udbetalt til den 36-årige.

- Det med sms'erne skulle ikke komme ud. Der var ikke nogen, der skulle vide noget, og jeg betalte ham pengene for, at det ikke kom ud. Det sagde han, at jeg skulle, har manden tidligere forklaret i retten.

Den 36-årige blev i juni idømt et år og tre måneders fængsel blandt andet for at have afpresset den 49-årige. I straffen blev der desuden også lagt vægt på, at den 36-årige havde narret sin hjerneskadede ven for hundredtusindvis af kroner.

Den 49-årige fik dog en noget mildere dom. Retten i Kolding idømte ham 60 dages betinget fængsel mod at udføre samfundstjenste.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

På vej forbi 2000 sølvmønter: Uhrhøjskatten har taget andenpladsen

Annonce