Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Billunds sportstalenter får professionelle trænere

Flemming Pedersen, her sammen med målmand Rasmus Jakobsen, der tidligere på året blev kåret som årets spiller i GGIF Håndbold. Flemming har succes med at træne håndboldspillere og har medvirket til, at GGIF herreseniorer er rykket op i 3. division. Forleden var der over 500 tilskuere til herreseniorernes kamp i Lynghallen. Arkivfoto: Joan Karlsen.

Billunds sportstalenter får professionelle trænere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med støtte fra Billund Kommune og Ole Kirks Fond vil IKA Akademiet udvikle kommunens unge talenter. Målet er at give talenterne et sted at udfolde sig lokalt.

Billund Kommune: At se ilden i et ungt menneskes øjne og være med til at udvikle det ulmende talent. Det er drivkraften for Flemming Pedersen, leder af idrætsakademiet IKA, når han nu går i gang med at udvikle lokale sportstalenter bedre.

Det har han og unge trænere fra akademiet gjort med succes de seneste to år i GGIF Håndbold. Nu skal andre idrætsforeninger have muligheden for at udvikle deres talenter - uden at det koster de lokale klubber flere frivillige kræfter.

- Man kan sammenligne idéen med det, man i mange år har gjort indenfor kultur. Her er det helt almindeligt for eksempel at spille sammen med nogen og så gå til soloundervisning i guitar eller sang, siger Flemming Pedersen

 

Det vigtigste er at få skabt et miljø, hvor de unge trives til og med 3. G. Det øger sandsynligheden for, at de kommer igen
Flemming Pedersen
Talentudvikling i Billund Kommune
Formålet med projektet er at tilbyde talentudvikling til alle unge idrætsudøvere i Billund Kommune. Der bliver ingen optagelseskrav - udover lysten til at gøre en ekstra indsats for at dygtiggøre sig. Tanken er, at talentgrundskolen skal foregå lokalt - i Sdr. Omme, Vorbasse og Billund - eller der, hvor talenterne nu træner til hverdag.

 Alle foreninger i Billund Kommune er inviteret til stormøder i Grindsted og Billund den 31.10 og 1.11. Her vil Flemming Pedersen fortælle mere om sine tanker og høre, om foreningerne er interesserede i at være med.

Grundskole

Hans idé er at invitere alle børn i 4. - 6.-klasse med interesse for en speciel sportsgren med i en grundskole. Efter to år i grundskolen kan man rykke op på aspirantlinjen, og hvis man er blevet helt vild med sin sport og også er flittig, kan man fortsætte som træningselev. Sideløbende vil der også være en basislinje for elever i 7. klasse med fysisk træning på højt niveau og med mulighed for at få støtte fra idrætspsykolog, diætist og fysioterapeut.

Tanken er, at der helt til og med det sidste år i ungdomsuddannelserne virkelig skal være noget at komme efter - og måske vende tilbage til, når de unge har været i Vejle, Aarhus eller København for at tage en uddannelse.

- Vi vil også gerne fastholde de unge i kommunen efter ungdomsuddannelserne. I dag er der mange talenter, der forsvinder i efterskolealderen, og de kommer ikke altid tilbage til byen. Den tendens vil vi gerne være med til at udsætte, siger Flemming Pedersen.

 

Udvikle trænere

Tanken med projektet er også, at det kan være med til at udvikle de lokale trænere.

- Børn skal have rollemodeller i nærmiljøet. Når de ser deres egen træner præstere godt, får de selv lyst til at give den en skalle, siger Flemming Pedersen. 

Billund Kommune og Ole Kirks Fond har hver støttet forundersøgelsen til projektet med 100.000 kroner.