Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


40 års jubilæum: Werner Hess

Werner Hess. PR foto

40 års jubilæum: Werner Hess

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grindsted: Werner Hess har den 17. oktober 40 års jubilæum hos Dupont Nutrition Biosciences i Grindsted.

Efter at have afsluttet sin studentereksamen fra Statsskolen i Sønderborg blev Werner i 1977 ansat som laborantelev i rå- og mellemvarelaboratoriet på Grindstedværket, hvor han blev uddannet som laborant. I 1981 blev han overflyttet til GC-afdelingen og oplært i udførelsen af kromatografiske analyser, som er en avanceret analyseteknik, der anvendes til kvalitetssikring af produkternes sammensætning.

Ud over sit arbejde i laboratoriet med at sikre produktkvaliteten har Werner igennem årerne engageret sig i flere tillidshverv - bl.a. som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i Danisco, som repræsentant i det internationale medarbejderråd og som mangeårig tillidsrepræsentant for laboranterne - hvor de to sidstnævnte er funktioner, som han fortsat varetager den dag i dag.

Werner er bosat i Grindsted og er gift med Else. De har tre sønner og fem børnebørn.  Igennem de senere år er det aktive campingliv blevet erstattet af hyppige charterrejser - særligt til Kreta, som de begge holder meget af. Derudover er Werner en særdeles aktiv motionist - han cykler dagligt til og fra arbejde og har i mange år spillet badminton og bidraget aktivt til det lokale foreningsliv. I de senere år kan man også jævnligt møde ham på mountainbiken i Grene Sande og omegn.

Jubilæet fejres mandag den 23. oktober med en reception samt efterfølgende frokost for familie, venner og kollegaer.