Annonce
Vejle

50 år som skomager

Skomager Jørgen Mulberg er som han selv udtrykker det "bidt af sko". Som 15-årig kom han i lære som skomager på Fredericia Skofabrik i Fynsgades, og han er blevet i faget igennem alle årene. Den 1. januar 2000 overtog han Hausteds skomagerforretning på 6. Julivej i Fredericia, og Hausteds Efterfølger kan nu fejre 50 års jubilæum som skomager, og den 65-årige skomager har ingen planer at stoppe i det fag: - Jeg vil gerne dø med en sko i hånden, lyder det med et smøret grin fra den rutinerede skomager, hvis kælderlokaler på 6. Julivej bugner med nye sko og med sko, som enten har været igennem Jørgen Mulbergs hænder eller som er på vej til at blive repareret. Jørgen Mulberg har prøvet meget som skomager, og faget har ført ham og familien rundt i mange dele af landet. Efter endt læretid i Fredericia fortsatte han som udlært på fabrikken i Fynsgade, men i 1974 måtte Fredericia Skofabrik dreje nøglen som følge af en konkurs. Mulberg flyttede i stedet til Billund, hvor han første gang etablerede sig som selvstændig med en skoforretning og et tilhørende værksted. Siden blev Mulbergs ejendomme i bymidten i Billund solgt til fordel for byggeriet af et nyt rådhus, og han flyttede i stedet sin forretning ud i et nyt butikscenter i Billund: - Men rent økonomisk gik det ikke. Efter tre år måtte jeg sælge og starte forfra, fortæller Jørgen Mulberg. Fra Billund gik turen til Hurup, hvor han blev ansat som fabrikschef hos N. K. P. Sko. Efter to blev fabrikkens produktion flyttet til udlandet, og Jørgen Mulberg måtte igen orientere sig efter et nyt arbejde indenfor skomagerbranchen. I de følgende fire år var han ansat hos Ecco i Bredebro i Sønderjylland. Som tekniker på fabrikken rejste han meget, da Ecco havde fabrikker placeret i flere lande, blandt andet i Polen. Som Ecco-ansat var han med til at lukke en fabrik i Polen, og i en periode på Ecco var han med i fabrikkens ledergruppe. Han afsluttede sit virke hos Ecco ved at udarbejde en manual for arbejdet med sko: - Den bog bliver stadig brugt som fagbog på de tekniske skoler, som uddanner lærlingen indenfor faget, fortæller Jørgen Mulberg med en vis stolthed i stemmen. Efter opholdet hos Ecco fik Jørgen Mulberg arbejde som afdelingschef hos Brynje Sko i Sæby. Brynje Sko lavede blandt andet fodtøj til militæret. Han arbejdede for Brynje Sko i Sæby i otte år. Da Brynje Sko lukkede ned startede Jørgen Mulberg sin egen skofabrik, Nordsko, i Frederikshavn. Efter tre års produktioner sagde banken stop, og han måtte fyre sine fem medarbejdere og lukke fabrikken. I 1994 mistede Jørgen Mulberg sin ældste søn, Henrik, der var købmand i Hals, i en bilulykke: - Efter at vi havde mistet Henrik ville jeg hjem, og vi slog os ned i Hvidbjerg, hvor vi stadig bor, fortæller Jørgen Mulberg. Efter at være flyttet hjem igen, fik han arbejde hos Kato Sko i Ejby som produktionschef. Fra Kato Sko gik turen til Eurodan Sko i Erritsø: - Drømmen om at slutte mit arbejdsliv med at bestyre min egen lille biks fik jeg opfyldt, da jeg overtog Hausteds forretning på 6. Julivej tilbage i 2000, fortæller Jørgen Mulberg med glæde i stemmen. I anledning af sit 50 års jubilæum som skomager giver Jørgen Mulberg i dagene 2., 3. og 4. juni 50 procent på alle varerne i forretningen på 6. Julivej.
Annonce
Vejle For abonnenter

Så tæt var Vejle på Magasin - nu skal Bryggen overbevises om Posthusgrundens fortræffeligheder

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: 756 nye smittede - positivprocenten er den højeste i 10 uger

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Dødsulykke i nat: 64-årig mand i voldsomt færdselsuheld

Erhverv For abonnenter

En måned efter fyringsrunde: Stor Vejle-virksomhed fordobler alle ansattes månedsløn - og søger nye medarbejdere

Hedensted

Alternativet har været en redning og et afbræk fra jobafprøvningshelvede: Nu stiller Mads op til byrådet

Børkop

Byrådet sagde ja til at bygge kommunens længste dige: Stor regning sendes videre til sommerhusejerne

VEJLE

Knallertkørekortet lugter ikke længere af benzin: Nu skal de unge drøne af sted på el-scootere

Navne For abonnenter

Han var Gulddreng, en hitmager med hang til guld, glimmer og modeller - men bag solbrillerne var der også bare Malte Ebert - og det tog halvandet år at vende tilbage til et liv uden stress-symptomer

Alarm 112

Frygter, han er forulykket: Politiet efterlyser 64-årig mand

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Navne For abonnenter

Hanne havde en glubende appetit på livet trods uhelbredelig kræft: Ville flyve helikopter og køre racerbil en måned før sin død

Sundhed

Læger i opråb: Bliv coronatestet ved feber og hoste

Give

Forening med tusindvis af tv- og internetbrugere er blevet solgt: - Det er ikke økonomisk forsvarligt at køre videre

Vejle For abonnenter

Det kan ende med endnu en bro over Vejle Fjord, historier om dårlig hjemmepleje gør ondt, lån kan sikre byggestart på Gammelhavn - og så bliver vi klogere på sygehus-bedrageriet: Få overblikket over de største Vejle-historier på blot fem minutter

GAMLE DAGE

Lille Niels blev kørt over på Horsensvej - og hans far fik også en tragisk død

Annonce