Annonce
Navne

50-årige Ole tog ny uddannelse oveni sit fuldtidsjob

50-årige Ole H. Graversen har netop fuldført en akademiuddannelse i byggekoordination ved siden af jobbet som byggeleder hos STB Byg i Vejle. Privatfoto
Ole H. Graversen fra Vejle er som den første i landet udlært byggekoordinator.

Vejle: Som om han ikke havde travlt nok, valgte 50-årige Ole H. Graversen fra Vejle at tage en akademiuddannelse i byggekoordination ved siden af jobbet som byggeleder hos STB Byg i Vejle, og han fik et flot 12-tal i sin sidste eksamen.

Dermed er Ole H. Graversen som den første i Danmark dimitteret fra efteruddannelsen. Der er nemlig fuld fart på byggeriet, og mange virksomheder i branchen har svært ved at finde medarbejdere.

Ole H. Graversen er et godt eksempel på, at virksomhederne med fordel i stedet kan opkvalificere de ansatte de har. Samtidig er god brug for netop byggekoordinatorer, fordi de kan effektivisere projekter og optimere processer og dermed bidrage til, at byggefirmaerne kan løse flere opgaver med de samme medarbejdere.

Han har ved den, der sendte Ole H. Graversen fra akademiuddannelsen i byggekoordination ud ad døren på EASV i Sønderborg med et 12-tal.

- Rigtig mange steder i branchen kan man udnytte de eksisterende ressourcer langt bedre, end man gør i dag. Der går millarder af kroner og oceaner af tid tabt i dårlig kommunikation og manglende koordinering med leverandører og på tværs af faggrupper, siger souschef og underviser Mogens Frølich, der selv har en årelang erfaring fra byggebranchen.

Annonce

Startede som arbejdsmand

Den nyslåede byggekoordinator, Ole H. Graversen er enig med Mogens Frølich i, at der er masser af effektiviseringsgevinster at hente.

- Man kan tænke anderledes, kommunikere bedre og optimere processerne, når man har forståelse for alle dele og alle parter i et byggeprojekt, siger han.

Ole Graversen er oprindelig bankuddannet, men skiftede tidligt til byggebranchen, hvor han har arbejdet sig op fra arbejdsmand og senere kloakmester til i dag at være byggeleder hos STB Byg.

Takket være sin uddannelsesmæssige baggrund har han nu taget efteruddannelsen i byggekoordination på bare to et halvt år og er dermed dimitteret et halvt år før sine medstuderende. Det er også muligt at tage uddannelsen som byggekoordinator på to år, hvis man ønsker at studere på fuld tid.

MISP

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce