Annonce
Trekantområdet

50 deltog i valgmøde om seniorområdet

Onsdag eftermiddag inviterede brugerrådet på Midtgårende og Floraklubben til et valgmøde om seniorområdet. Omkring 50 vælgere mødte op. Foto Jacob Schultz

Politikere og vælgere kom i øjenhøjde i Den røde Sal på Aktivitetscenter Midtgården i Kolding.

Kolding: Ved de lange borde, der er dækket op med valgmateriale og kaffekopper, sidder omkring 50 vælgere. De er parate til at lytte og stille spørgsmål til de byrådskandidater, der deltager i dagens valgmøde i Den røde Sal på Aktivitetscentret Midtgården. Ved hvert eneste bord er der reserveret pladser.

- Det er fordi, politikerne skal sidde blandt vælgerne, når bollerne og kagen serveres. Så kommer politikere og vælgere i øjenhøjde. Når man sidder på tomandshånd, så er det lettere at få stillet sine spørgsmål, forklarer Bent Ginnerskov Jensen.

Han er formand for Floraklubben, der har arrangeret valgmødet sammen med Midtgårdens brugerråd. Overskriften er seniorpolitik.

Der er også papir på bordene, som deltagerne kan skrive spørgsmål på. Hvis de helst vil udgå at stille sig op og tage ordet i forsamlingen, så kan de aflevere spørgsmålene til Bent Ginnerskov og Hanne Lind, der er formand for Midtgårdens brugerråd. De vil så skiftes til at læse spørgsmålene op til debatten efter kaffen. De hjælper også gerne med at skrive spørgsmålene ned, hvis der er behov for det.

Inden snakken for alvor skal bølge, bliver alle stemmer varmet op med den humoristisk sang "Nu lokker atter de lange lister". Den er skrevet af tidligere folketingsmedlem Mette Madsen, og handler om, hvor godt både livet og døden bliver, hvis man bliver valgt til sognerådet.

Annonce
Vælgermøde på Aktivitetscenter Midtgården. Foto: Jacob Schultz

Kort præsentation

Kandiaterne får indledningsvis tre minutter hver til at præsentere sig.

Bjarne Aasø fra Alternativet er første taler.

- Vi vil gøre op med den kultur, hvor vi racer derudad og får mere og mere travlt.

Benny Dall fra Enhedslisten var den næste. Han ønsker at gøre noget ved, at for mange ældre føler sig ensomme. Han vil sætte fokus på demente og deres pårørende og sørge for, at der bliver flere ældrevenlige boliger og oldekoller, også uden for Kolding.

Jørn Pedersen fra Venstre vil forstærke væksten i kommunen og få fat i flere virksomheder, så den får flere indtægter, der giver råd til flere varme hænder på seniorområdet og forbedringer for borgere i andre aldersgrupper.

Søren Rasmussen fra Dansk Folkeparti, der er formand for seniorudvalget, vil også gerne have flere varme hænder i hjemmeplejen og på plejehjecentrene. Han er også med på at afsætte penge, så der kan tilberedes frisk mad hver dag på plejencentrene.

Frank Schwaner fra Liberal Alliance mener, at bureaukrati og regler skal bekæmpes og går til valg på at give flere private tilbud på ældreområdet.

- Vi vil flytte folk fra skriveborde nede på kommunen og ud til borgerne og gøre gavn. Hvis vi sammenligner os med Vejle, så kan vi spare 90 millioner på administration i Kolding Kommune, mener han.

Carsten Hansen Bjørn fra Handicappartiet er enig, i at der kan bruges mange varme hænder på ældreområde, men ser også et stort behov på handicapområdet.

Hans Holmer fra Socialistisk Folkeparti fortæller, at partiet blandt andet går til valg på en værdig ældrepleje.

- Vi bakker op bag buskort til ældre. På demensområdet har kommunen en førerposition, og den skal vi beholde.

Knud Erik Langhoff fra Det Konservative Folkeparti ønsker at passe på medarbejderne fra seniorområdet og at gøre distrikterne i hjemmeplejen mindre, så de ældre ser færre nye hjælpere i hjemmet.

Nils Sjøberg, der stiller op til regionsrådsvalget for Radikale Venstre, vil arbejde for, at overgangen fra sygehus til hjem bliver bedre. Han vil også gerne, at der tages bedre hånd om psykisk syge.

Per Bødker Andersen fra Socialdemokratiet er næstformand for seniorudvalget og stiller op til byrådsvalget for 12. gang. Han fortalte, at han tidligere på dagen havde været til en bisættelse, hvor to medarbejdere mødte op.

- Det er en værdig ting, at vi giver personale mulighed for at sige farvel til nogen, de har taget sig godt af. Jeg er også glad for, at det er lykkedes at få penge til at renovere plejehjemskøkkener og til at bevare vores serviceniveau på hjemmehjælpsområdet, sagde socialdemokraten.

Ved valgmødets begyndelse sad politikerne i et panel. Bagefter skulle de drikke kaffe med vælgerne. Foto: Jacob Schultz
Valgmødet blev indledt med en humoristisk sang. Foto: Jacob Schultz
Alle partier fik tre minutter til en kort præsentation. Her er det Benny Dall fra Enhedslisten, der har ordet. Foto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejle

Genlæs livebloggen: MeMu beholdt stjernen

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

112

Se de friske billeder: Det er mandag, og nu kan vi se, hvor hårdt det gik for sig

Annonce