Annonce
Trekantområdet

500 spurgt om ideer til midtbyen: Nu indbyder kommunen til workshop

I sommerferien er der gennemført knap 500 interviews på gaden med borgere og besøgende. Her lyder budene at koncentrere butikslivet, skabe cafemiljøer og aktiviteter for børn, fx trampoliner. Foto: Emil Lyngbo/Kolding Kulturnat

Kolding: Den kommunale task force, som arbejder på at lave et handlingskatalog til byrådet med forslag til, hvad der skal til for at puste mere liv i midtbyen og detailhandlen, er nu klar med sine første delkonklusioner.

I sommerferien er der gennemført knap 500 interviews på gaden med borgere og besøgende. Her lyder budene, at koncentrere butikslivet, skabe cafémiljøer og aktiviteter for børn, fx trampoliner. Der er også input til velkendte emner som at skabe liv i Borchs Gård og på Akseltorv, samt sikre bedre parkeringsmuligheder, lyder det i en pressemeddelelse fra arbejdsgruppen.

Næste skridt for task force er en workshop tirsdag 17. september kl. 18.30 på Godset, som er åben for alle. Her har Kolding Kommune allieret sig med eksperter i byudvikling Torsten Bo Jørgensen fra Bystrategi og Louise Grassov fra Schulze+Grassov. Aftenen byder blandt andet på inspirationsoplæg fra de to.

Tilmelding kan ske via dette link www.kolding.dk/bylivworkshop senest 15. september.

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce