Hvis han havde heddet Lars, havde han vundet

Modestas Zmuidina var med i semfinalestævnets bedste kamp mod Islam Zaypulayev fra Herning. Foto Michael Svenningsen

Hvis han havde heddet Lars, havde han vundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

- Et problem for vore to boksere fra Litauen, at de har udenlandske navne, sagde BK Wedalas næstformand Lars Kristensen.

Roskilde: - Hvis han havde heddet Lars, havde han vundet.

Sådan lød det fra BK Wedalas næstformand Lars Kristensen, der selv er aktiv boksedommer, efter at BK Wedalas nye bokser fra Litauen Tadas Sakocius havde tabt 3-2 til Emil Kot fra Korsør i mellemvægt.

- Ingen kendte Tadas Sakocius før DM, men landstræner Thomas Kyø viste stor interesse for hans internationale boksestil, og vi mener, at han burde have haft sejren, sagde Lars Kristensen.

Han fik opbakning af BK Wedalas formand Leif Lund, der rasede over dommen.

- Tadas havde ikke dommertække, men bare vent, indtil de lærer ham at kende. Jeg er sikker på, at han bliver jysk mester i Vejle i januar, sagde Leif Lund.

De to boksere fra Litauen var et af de store samtaleemner i Roskilde.

Tadas Sakocius boksede sig ind i landsholdsvarmen, og hans landsmand Modestas Zmuidina stod for stævnets bedste kamp ved lørdagens semifinaler, da han tabte 5-0 til Islam Zaypulayev fra Herning.

Vejle AK's boksende formand Torben Prüsse fik et kort DM, da han løb ind i Grindsteds nordiske mester Nikki Møller Nielsen og blev stoppet i første omgang.

BK Wedala fik dog en opmuntring med hjem, da Jakob Bank vandt U17 DM i weltervægt med en sejr over Johnas Harring fra Varde, der opgav og ikke kom ud til anden omgang.

Det betyder, at Jakob Bank er tilbage i landsholdsvarmen, efter at han tabte knebent til Oliver Møllenberg fra Gilleleje ved DM i Esbjerg sidste år.

Hvis han havde heddet Lars, havde han vundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce