Udbud. Kommuner og regioner skal udbygge anvendelsen af klausuler


Udbud. Kommuner og regioner skal udbygge anvendelsen af klausuler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Debat. 

Arbejdsvilkår: Henved 80 kommuner har allerede arbejdsklausuler vedrørende løn- og arbejdsvilkår, det samme har flere regioner.

Indførelsen af arbejdsklausuler i de kommunale og regionale bygge- og anlægsudbud har givet en større sikkerhed for, at ordentlige løn- og arbejdsvilkår er det mest fremherskende på de kommunale byggepladser.

Entreprenører som ikke har ordnede forhold frasorteres nu i udbudsprocessen eller efterfølgende af hovedentreprenøren. Arbejdsklausulerne har altså den ønskede præventive effekt.

Desuden er det blevet lettere for kommunen, som bygherre, at løse de problemer og konflikter, der måtte opstå om løn- og arbejdsvilkår tidligt i en byggeproces. Dialogen med entreprenøren er forbedret, og der er stor forståelse blandt virksomheder, arbejdstagere og borgere for kommunens krav om ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Men effekten kan blive meget stærkere, hvis vi kombinerer arbejdsklausuler med lærlingeklausuler og samtidigt tager arbejdsmiljø ind som endnu et parameter for udvælgelse af entreprenører og andre leverandører, når der udbyders og tildeles opgaver.

Når de folkevalgte forvalter borgernes penge, skal de sørge for, at løn- og arbejdsvilkår lever op til den standard, som vi forventer i Danmark. At arbejdet foregår på overenskomstmæssige vilkår. At de virksomheder, der arbejder for kommunen, påtager det ansvar og den forpligtigelse det er, at uddanne vore unge mennesker og har et arbejdsmiljø, der er i top. Derfor skal brugen af klausuler forstærkes og samtidig skal kontrollen af, om klausulerne overholdes, også vægtes højt.

De fleste kan sikkert formulere en klausul. Men det er langt vanskeligere at få den kontrolleret. Derfor skal kommuner og regioner oprette særlige kontrolenheder, som skal sørge for, at de krav der stilles også overholdes. Rammen for kontrolindsatsen skal foregå i et samarbejde og i en tæt dialog mellem Skat, Arbejdstilsynet, lokale fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer.

Udbud. Kommuner og regioner skal udbygge anvendelsen af klausuler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce