Stafet for livet kommer til byen


Stafet for livet kommer til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kræftens Bekæmpelse søger folk til et informationsmøde i Huset tirsdag 20. februar.

Give: Ønsket om at bekæmpe kræft er stort i Give.

Det så man tydeligt, da der i sidste uge blev holdt det første informationsmøde om Stafet For Livet - et arrangement, der samler penge ind til kampen mod kræft

- Det var skønt at se engagerede og nysgerrige potentielle frivillige til informationsmødet. Vi håber, at endnu flere vil dukke op til vores næste informationsmøde, tirsdag 20. februar klokken 18 i Huset. Startskuddet til planlægningsarbejdet er kun lige begyndt, og vi har brug for alle de frivillige hænder, vi kan få fat i, siger Dorthe Johansen, konsulent fra Kræftens Bekæmpelse.

Stafet For Livet er verdens største fundraising arrangement for kræft. I 2017 var der 66 stafetter rundt om i landet mod 16 i 2012. En udvikling, der siger noget om, hvor vigtigt Stafet For Livet er. Både for kampen mod kræft og for det lokale sammenhold.

Stafet For Livet er en 24 timers holdaktivitet, der gennem oplysning, aktiviteter og underholdning sætter fokus på kræftsagen. Stafetterne skaber også rum til at mindes dem, der tabte kampen mod kræft og give håb til dem, der stadig kæmper.

Stafetten består af forskellige hold, typisk 10-15 personer, hvor der hele tiden skal være en person på banen. Alle kan deltage, og om man vil gå, løbe eller køre på løbehjul bestemmer man selv.

Konkret leder Kræftens Bekæmpelse efter en gruppe og et formandskab, der kan samle Give og omegns frivillige ildsjæle og opfordrer alle interesserede i at dukke op til det næste informationsmøde i Huset.

Stafet for livet kommer til byen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce