Se det nye kort: Her skal mulig motorvej anlægges

Der er to muligheder i spil, hvis en eventuel motorvej skal gå øst om Billund. I Begge tilfælde vil Bindeballe, Frederikshåb Plantage og Vandel blive berørt af projektet. Kort: Vejdirektoratet

Se det nye kort: Her skal mulig motorvej anlægges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejdirektoratets nye kort giver et mere detaljeret indblik i de linjeføringer, der er i spil, hvis en ny midtjysk motorvej skal anlægges. Det endelige forslag til ruten er dog først klart i 2019.

Vandel/Bindeballe: Vejdirektoratet har offentliggjort et nyt interaktivt kort, som giver det hidtil mest detaljerede billede af, hvor den nye midtjyske motorvej kan komme til at ligge, såfremt projektet bliver vedtaget.

Kortet viser de forskellige forslag til linjeføringer, som vil blive undersøgt nærmere, og for Vandel-området er der to muligheder i spil: En rute vest om byen og en rute øst om byen.

I begge tilfælde gør motorvejen sin entré i området syd for Bindeballe og fortsætter op gennem Frederikshåb Plantage. Herfra vil motorvejen enten gå vest om Vandel, så den løber mellem Vandel og Billund, eller den vil gå øst om byen. En østlig rute vil således gå over Randbøl, før den passerer tæt forbi Vandel og fortsætter videre nordpå.

En tredje mulighed er at lade motorvejen løbe vest om Billund. I så fald vil vejen begynde at gå mod vest allerede nord for Veerst og efterlade hele Vandel-området urørt. Hvorvidt en eventuel ny motorvej skal gå øst eller vest om Billund har været kilde til stor debat i lokalområdet.

Øst-tilhængere mener, at en sådan linjeføring vil give den største aflastning til E45, hvilket er et af hovedformålene med projektet. Vest-tilhængerne, herunder flere hundrede beboere i området samt et flertal i Vejle Byråd, ønsker at værne om naturen, der er et af områdets store trækplastre, og støtter derfor en vestlig linjeføring.

Ny midtjysk motorvej
Bag idéen om en ny motorvej fra Haderslev til Hobro står den tværpolitiske Hærvejskomité.Hærvejskomitéen er en sammenslutning af politikere, organisationer, institutioner og det private erhvervsliv, der ønsker en ny motorvej.Motorvejen er tænkt til at skulle aflaste E45 og skabe vækst i store dele af Jylland.Vejdirektoratet er i gang med at undersøge muligheden for at anlægge en sådan motorvej. Undersøgelsen består af en forundersøgelse af strækningen Hobro-Viborg-Give og VVM-undersøgelse af strækningen Give-Haderslev.Vejdirektotets arbejde forventes at være afsluttet i 2019. Herefter skal Folketingets medlemmer tage stilling til projektet.
Hvis motorvejen vedtages med en østlig linjeføring vil den under alle omstændigheder komme til at ligge meget tæt på Vandel. Kort: Vejdirektoratet
Hvis motorvejen vedtages med en østlig linjeføring vil den under alle omstændigheder komme til at ligge meget tæt på Vandel. Kort: Vejdirektoratet

Biologer får i marken

De endelige forslag til linjeføringen vil først ligge klar i det sidste halvår af 2019. Inden da skal Vejdirektoratet foretage en lang række undersøgelser i forbindelse med VVM-redegørelsen.

Den næste i rækken vil blive foretaget af en række biologer, som dette forår vil gå i marken og lave en natur- og miljøkortlægning i områderne omkring de mulige linjeføringer. Vejdirektoratet forventer dog, at de endelige forslag til placering vil ligge indenfor de områder, der fremgår af kortet.

Bindeballe Købmandsgård (markeret med blå trekant) kan blive en af motorvejens nærmeste naboer. Forpagter af købmandsgården, Margit Sand, ved endnu ikke helt, hvordan hun skal forholde sig til det. Kort: Vejdirektoratet
Bindeballe Købmandsgård (markeret med blå trekant) kan blive en af motorvejens nærmeste naboer. Forpagter af købmandsgården, Margit Sand, ved endnu ikke helt, hvordan hun skal forholde sig til det. Kort: Vejdirektoratet

Se det nye kort: Her skal mulig motorvej anlægges

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce