Annonce
Alarm 112

54-årig vejlenser gik i politiets fælde: Tiltalt for at ville voldtage ganske små piger. Blev anholdt i lufthavnen

Politiets fælde klappede, da den 54-årige ville hente sine ofres mor i Billund Lufthavn. Arkivfoto: Morten Pape
En 54-årig vejlenser skal torsdag ved Retten i Kolding stå til regnskab for sin korrespondance med en kvinde, han troede, var mor til to småpiger. Piger, som han efter alt at dømme havde intentioner om at misbruge seksuelt.

Vejle: En 54-årig vejlenser har siden 27. august 2020 siddet varetægtsfængslet med sigtelser om forsøg på voldtægt af børn under 12 år.

Manden blev anholdt dagen inden fængslingen. Det skete i Billund Lufthavn. Her stod manden klar med et skilt, hvorpå han havde skrevet navnet på en engelsk kvinde, han ville hente.

Kvinden var ifølge anklageskriftet mor til to små piger på henholdsvis fire måneder og fire år, som manden havde en forventning om at misbruge seksuelt.

Annonce

Det blev dog ved forehavendet. For kvinden var - ifølge den 54-åriges forsvarer - britisk politiagent, og manden gik altså direkte i en politifælde, da han stillede sig op i lufthavnen.

Plan om fuldbyrdet sex

I en internet-korrespondance med kvinden - som manden troede var pigernes mor - havde han mellem 3. juni og 26. august 2020 skrevet i detaljer om, hvordan han blandt andet gerne ville dyrke fuldbyrdet sex - analt og vaginalt - med den fireårige og træne den yngste til det samme.

Med disse planer for øje havde manden, ifølge politiet, anskaffet sig en weekendseng til børnene, som han også havde købt en bamse og chokolade til.

Han blev dog anholdt, inden planerne kunne føres ud i livet.

Annonce

Engelsk aktion

Vejlenseren er også tiltalt for "medvirken til voldtægt ved andet seksuelt forhold med barn under 12 år", fordi han i samme periode opfordrede den kvinde, han troede var de små pigers mor, til selv at forgribe sig på den fireårige datter."

I de beskeder, manden sendte til kvinden, instruerede han hende blandt i at forberede datteren på de seksuelle aktiviteter, han havde planlagt at udføre på pigen ved at stikke en hårbørste op i skeden på hende.


Kvinden var i virkeligheden en engelsk politiagent.

Mads Kjær Jensen, forsvarer


Sydøstjyllands Politi skriver i en pressemeddelelse, at der er tale om en speciel sag, fordi den "bygger på en aktion gennemført af engelsk politi rettet mod aktiviteter på nettet om overgreb mod børn."

Udover dette ønsker anklagemyndigheden ikke at komme med yderligere oplysninger forud for domsforhandlingen.

- Min klient nægter sig skyldig i forsøg på voldtægt, men erkender besiddelse af børnepornografisk materiale, fortæller mandens forsvarer, Mads Kjær Jensen, til Vejle Amts Folkeblad.

Han oplyser videre til Vejle Amts Folkeblad, at den kvinde og mor til to, som manden troede, han skrev med, i virkeligheden var en britisk politiagent.

Retssagen, hvor manden også er tiltalt for besiddelse og udbredelse af børnepornografisk materiale, kører over to dage. Den endelige dom forventes afsagt den 13. april 2021.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Føler sig urimeligt behandlet af kommunen: Boligselskab lagde billet ind på stor byggegrund for 15 måneder siden - nu bliver det pludselig overhalet indenom

Danmark

Onsdagens coronatal: For femte dag i træk er der under 1000 nye smittetilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Vejle

Krav før byggeri: Stuehus skal bevares - Nu er den sidste rest jævnet med jorden

Børkop For abonnenter

I et amerikansk hjørne af Børkop renoverer Benny en speciel del af bilen

Kultur

Video gik viralt: Hunden fra Palsgaard Sommerspil kunne ikke styre sine dyriske lyster på scenen

Sport

Give har det ene ben i Final Four om DM

Erhverv For abonnenter

Fyret efter 15 år: Lokal el-virksomhed tilkendt erstatning fra AAB Vejle

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Alarm 112

Koldingenser afkræves 30 millioner af amerikanske myndigheder for pyramidesvindel: Nu har sagen ramt en mur

Erhverv

Forslag om ny, grøn uddannelse møder opbakning i byrådet: - Der kan næppe være to meninger om, at det er en god idé

Sport

Mens du sov: Dansk kajakroer vinder bronze og fordobler medaljehøst

Billund

Annie og Flemming holdt privat loppemarked: Så meget kan de sende videre til børn i coronaramt land

Jelling For abonnenter

Kan du spotte dem? Derfor er nyt kameralignende udstyr placeret i to befærdede områder

Erhverv

Flytter fra Vejle til Fredericia: - Det er den rette beliggenhed

Annonce