De vil åbne op for tabu om spædbarnsdød

Christina og Thomas Bønnelykke mistede i 2014 deres datter, Lærke, få timer efter hun blev født. I dag ønsker de at gøre andre opmærksomme på den hjælp man rent faktisk kan få i den forbindelse. Og de vil gerne, at man får brudt på de mange tabuer der er omkring spædbarnsdød. Foto: Christina Møgelvang Mosegaard

De vil åbne op for tabu om spædbarnsdød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thomas og Christina Bønnelykke oplevede i 2014 den store sorg at miste deres datter, Lærke, samme dag, som hun blev født. I dag ønsker de at bryde det tabu der er omkring spædbarnsdød, blandt andet via et kommende MTB-cykelløb.

Bølling: Når otte mænd og kvinder på deres MTB-cykler krydser målstregen ved Skagen Fyr 20. maj, efter at have cyklet 450 kilometer langs kysten fra Blåvandshuk, er det med håbet om at have samlet et stort beløb ind til støtte af Landsforeningen Spædbarnsdød. Alle ryttere har haft sorgen over at miste et barn helt tæt inde på livet. Thomas Bønnelykke fra Bølling er en af dem og sammen med sin kone, Christina, arbejdes der indigneret på at skabe mere opmærksomhed omkring hvordan man håndterer dette store tab.

- I dag har vi lært at leve med og håndtere sorgen, blandt andet fordi vi via Landsforeningen Spædbarnsdød har deltaget i forskellige foredrag og vi har netværket, hvilket virkelig har gjort en stor forskel, forklarer Thomas og Christina Bønnelykke. Parret mistede deres datter, Lærke, få timer efter hun blev født 4. april 2014.

Vi reagerer forskelligt

At miste et spædbarn, uanset om det er for tidligt født eller født til tiden, så er det noget, som ingen i verden ønsker sig. Faktisk er det noget af det værst tænkelige for vordende forældre. Derfor er det ifølge Thomas og Christina Bønnelykke heller ikke noget, der er sundt for sjælen at lade ligge utalt og ubehandlet. De fortæller også, at vi alle som individer har vidt forskellige måder at reagere og udtrykke os på, og især her har det været dem en stor hjælp via Landsforeningen Spædbarnsdød at lære om, hvordan de kan lytte til hinandens signaler og tale bedre sammen.

- Når hverdagen igen begynder at køre, kan det være svært at finde plads til sorgen, men man bliver nødt til at fokusere på alt det positive man kan, og samtidig give plads til tankerne, forklarer Christina Bønnelykke imens hun henter deres yngste søn, der fra parrets terrasse kravlende er på vej ud på græsplænen. I dag består familien af fem sønner og hvoraf to af dem, Morten og Benjamin, er fra Thomas første ægteskab.

- Sammen har vi Valdemar, Leander og Lucas. Valdemar blev født før vi fik Lærke og de to andre er jo så kommet til siden, fortæller Thomas Bønnelykke. Dette leder samtalen hen på dét at skulle føde efter man har oplevet, at ens barn døde som spæd.

- Jo, jeg var da noget mere opmærksom da vi efter Lærke skulle have Leander, for oplevelsen har jo sat sine spor, lyder det fra Christina Bønnelykke.

Bryd tabuet

I det hele taget har dét at miste et spædbarn sat spor i livet hos Thomas og Christina Bønnelykke, men dét, at de blandt andet via Landsforeningen Spædbarnsdød har lært at bryde og håndtere de mange tabuer der er omkring det, har hjulpet dem godt på vej.

Og tabuer kan der være mange af, som mange kunne have god nytte at snakke om; Hvordan markerer man dagen for den lille, er det fødsel eller død man fokuserer på? Hvordan håndterer man omgivelsernes til tider uhensigtsmæssige kommentarer? Hvad er de praktiske forhold med hensyn til dåb og begravelse? - Og mange flere til...

I hvert tilfælde gør Thomas og Christina Bønnelykke og en stor flok rundt omkring i landet en indsats for at gøre opmærksom på den hjælp, som man faktisk har mulighed for at få, hvis man skulle komme i den ulykkelige situation at miste sit spædbarn.

www.venotour.dk kan man læse mere omkring MTB-cykelløbet VE-NO Tour 2018, hvor man også kan se, hvordan man kan støtte foretagendet, og det kan ligeledes findes på facebook.

De vil åbne op for tabu om spædbarnsdød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce