Rejsegilde på Billunds kommende borg-hotel: Tidsplanen holder

Samarbejdspartnere og håndværkere fik tak med på vejen.Foto: Martin Ravn

Rejsegilde på Billunds kommende borg-hotel: Tidsplanen holder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Til april næste år kan man bo på en borg i Billund. Det nye Legoland-hotel er nemlig godt på vej og blev onsdag fejret med rejsegilde og pølsevogn til håndværkere og rådgivere.

Billund: Billund er kendt som en ung by - her er ingen middelalderborge eller gamle kongeslotte, men i Billund bygger man bare det, man ikke har. Og således er et stort borg-hotel nu godt på vej - med udsigt til Legoland og Lalandia, naturligvis. Onsdag blev en rejsegildekrans med lidt møje og besvær sat fast ved tårn-konstruktionen, og hoteldirektør for Hotel Legoland, Thomas Tøstesen sagde i sin tale til samarbejdspartnere og håndværkere, at han glædede sig over at stå mellem to halvfærdige slotte allerede.

- Det har været en imponerende indsats, og der har været fart på, lød det fra Thomas Tøstesen, der på få måneder har set flere års arbejde udfolde sig i borgtykke mure.

- Men vi venter stadig med at leje det ud til april, sagde Thomas Tøstesen, der håbede, at håndværkerne ville fortsætte i samme tempo med samme iver.

Mange fik tak med på vejen - både helt lokale håndværkere, men også tyske firmaer, der har leveret betonelementerne til borgenes toppe. Således blev der også takket på både engelsk og tysk.

- Vi har gang i et meget ambitiøst projekt, men vores projektleder og rådgivere har haft en god dialog med håndværkerne, og det glider bare. Meget handler om planlægning, sagde Thomas Tøstesen.

Castle Hotel
Det nye Castle Hotel koster 200 millioner kroner.De 142 værelser på hotellet er fordelt med 67 værelser i en bygning og 75 i den anden bygning. I alt bliver der plads til 710 personer på 8000 kvadratmeter.

Størrelsen på værelserne er på 32 og 40 kvadratmeter.

Hotellet forventes at åbne, når Legoland slår dørene op til næste år.
Op med kransen på borghotellets top.Foto: Martin Ravn
Op med kransen på borghotellets top.Foto: Martin Ravn

Park og lego-univers

I øjeblikket er der cirka 30 håndværkere på pladsen, og snart rykker nye teams ind for at tage fat på de næste skridt.

Foran de to hoteller med i alt 142 værelser vil der blive anlagt en park med rundkørsel og parkeringspladser - og det hele skal piftes op med et lego-univers med legofigurer, så gæsterne går direkte ind i Lego's DNA.

Det ene hotel får troldmænd og prinsesser som tema, mens det andet vil generere riddere og drager. Både indenfor i restaurant og reception og udenfor bliver borg-stilen gennemført med hvælvinger og søjler.

Det nye hotel vil fungere som søsterhotel til Hotel Legoland, hvor der ikke vil ske de store ændringer. Den nye restaurant vil få 320 siddepladser, mens Hotel Legoland i dag har to restauranter med cirka dobbelt så mange siddepladser.

Et velfortjent rejsegilde for håndværkerne under blå himmel og lammeskyer blev fejret onsdag.Foto: Martin Ravn
Et velfortjent rejsegilde for håndværkerne under blå himmel og lammeskyer blev fejret onsdag.Foto: Martin Ravn
Lige nu er det hele lidt støvet og rustikt, men det kommer til at ændre sig.Foto: Martin Ravn
Lige nu er det hele lidt støvet og rustikt, men det kommer til at ændre sig.Foto: Martin Ravn
Thomas Tøstesen takkede en lang række håndværkere for deres indsats på Billunds kommende Castle Hotel.Foto: Martin Ravn
Thomas Tøstesen takkede en lang række håndværkere for deres indsats på Billunds kommende Castle Hotel.Foto: Martin Ravn
Hoteldirektør Thomas Tøstesen glædede sig over, at projektet med Castle Hotel er gået rigtig godt. Foto: Martin Ravn
Hoteldirektør Thomas Tøstesen glædede sig over, at projektet med Castle Hotel er gået rigtig godt. Foto: Martin Ravn
Middag, høj sol, tale - og siden hotdogs.Foto: Martin Ravn
Middag, høj sol, tale - og siden hotdogs.Foto: Martin Ravn
Thomas Tøstesen på toppen af byggeriet, der lige nu er omkranset af høje volde af jord, men de forsvinder med tiden. Foto: Martin Ravn
Thomas Tøstesen på toppen af byggeriet, der lige nu er omkranset af høje volde af jord, men de forsvinder med tiden. Foto: Martin Ravn
Pølser til alle.Foto: Martin Ravn
Pølser til alle.Foto: Martin Ravn
Projektleder Bjørn Toftegaard Nielsen og hoteldirektør Thomas Tøstesen på toppen af det ene hotel, som holder tidsplanen.Foto: Martin Ravn

Annonce
Annonce