Vi bruger cookies!

vafo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.vafo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nej tak til punktering i Jelling: Fikst trick forhindrer flade dæk i historisk område

DGIs Hærvejsløb for cyklister sender 2000 gennem Jelling 23. juni. De cykler den modsatte vej af de to cyklister her, for de skal nemlig til Viborg. DGI vil ikke have en gentagelse af sidste års punkteringer på den kommunale skærvesti, der udgør cykelstinettet i monumentområdet, så man lægger sammen med kommunen en rød løber ud på ruten. Lokale cyklister kunne ønske, at den fik lov at blive liggende. Hvis ellers ordene om supercykelstier og fremkommelighed gælder uden for Vejle C! Foto: Thomas Dohm

Nej tak til punktering i Jelling: Fikst trick forhindrer flade dæk i historisk område

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

2000 cykelryttere skal gennem Jelling, og DGI vil ikke have sidste års punkteringer på stierne gentaget. Så der rulles rød løber ud for cykelrytterne

Jelling: Igen i år skal deltagerne i hærvejsløbet for motionscyklister gennem Jelling på turen fra Vejen til Viborg.

I 2017 var det første gang, at deltagerne ved DGI Hærvejsløbet cyklede direkte gennem byen, men grusstien gav desværre nogle punkteringer blandt deltagerne. Det sættes der en stopper for med en rød løber.

Arrangørerne bag løbet har nemlig i samarbejde med Vejle Kommune sørget for, at grusstien ved kongernes Jelling bliver dækket af en rød løber.

I 2017 var det første gang, at deltagerne ved DGI Hærvejsløbet cyklede direkte gennem byen, men grusstien gav desværre nogle punkteringer blandt deltagerne. Det sættes der en stopper for med en rød løber.
DGI

Hvad med egne borgere?

Man kunne jo så ønske sig en lignende indstilling, når det bare er kommunens egne borgere, der kører og punkterer på skærvestierne.

Dengang monumentområdet blev anlagt anbefalede lokale folk med cykelforstand, at man skulle lade den fint asfalterede rest af Tørringvej ligge som cykelsti. Men nej-nej, den skulle absolut væk, så den smalle grussti må bruges fælles af både monumentkiggere og cyklister.

- Til DGI Hærvejsløbet kombinerer vi kultur og motion, og hvilket sted er mere oplagt end Kongernes Jelling? Samtidig gør vi forholdene for vores deltagere bedre. Det er en win-win situation for alle. Vi er meget glade for, at Vejle Kommune har spillet rigtig fint med på ideen, siger løbsleder for DGI Hærvejsløbet, Magnus Korsgaard Nielsen.

Vejles borgmester, Jens Ejner Christensen (V), er også begejstret for, at deltagerne ved DGI Hærvejsløbet i år får en ekstra oplevelse i netop hans kommune.

6000 cyklister

- Vi ønsker naturligvis at vise Jelling frem fra sin bedste side. Rytterne lander lige midt i centrum for Danmarkshistorien i Kongernes Jelling, og det synes vi skal markeres. Vores Danmarkshistorie bliver gjort levende, når vi fysisk bevæger os i den, siger Jens Ejner Christensen.

Cirka 6.000 motionsglade cyklister deltager lørdag den 23. juni i DGI Hærvejsløbet. De starter ni forskellige steder rundt i Jylland med en del af Hærvejen som fælles rute og Viborg som fælles mål.

Nej tak til punktering i Jelling: Fikst trick forhindrer flade dæk i historisk område

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.