Annonce
Trekantområdet

5500 vil løbe virtuelt løb på lørdag

Mads Stryhn skal prøve noget nyt på lørdag - nemlig at arrangere et virtuelt motionsløb. Foto: Kim Rune
På lørdag kan du deltage i et helt særligt motionsløb med et setup, der er Lillebælt Halvmarathon værdigt. Men du løber alene, og der er start og mål hjemme ved din egen hoveddør.
Annonce

Nordvestfyn: Du skal sådan set bare tage skoene på og løbe dig en tur. Og du skal gøre det alene, så du holder afstand til andre og ikke udsætter dig for smittefare.

Men hvis du gør det på lørdag klokken 11, og hvis du på forhånd har tilmeldt dig "Virtuel Mizuno Strandvejsløbet 2020", så har du mulighed for at blive en del af det, som arrangørerne kalder "Verdens største virtuelle løb".

Og det betyder, at du undervejs fra din mobiltelefon kan få lyden fra et studie, hvor løbet kommenteres professionelt, og hvor du undervejs kan sende billeder af din tur, så den bliver delt med alle de andre deltagere.

- Det er mest for lave lidt sjov ud af det, når vi nu ikke kan gennemføre Mizuno Strandvejsløbet, som vi plejer. Og det er jo ikke sundt at være inaktiv, så vi skal have folk ud at løbe, forklarer løbsleder Mads Stryhn.

Det virtuelle motionsløb

Løbet foregår på lørdag med start klokken 11.

Du skal tilmelde dig på sportstiming.dk, ellers kan arrangørerne ikke tage tid på dig.
Fra klokken 10 kan du følge med optakten, der streames live. Blandt andet er der opvarmning.
Klokken 11 tælles der ned, og du starter dit ur på "Bang!".
Når din gps viser 5 eller 10 km, stopper du tiden.
Nu åbner du hurtigt din mail på din mobil. I dagene op til løbet har du modtaget en mail med en knap, hvorpå der står "slut din tid". Den trykker du på, og din tid er nu også slukket hos arrangørerne.
I samme mail står der også, hvordan du uploader billeder til din resultatliste. Dvs. nu kan du tage et billede af dit ur eller et skærmfoto og uploade det. Så kan hele verden se, at du løb på den tid (Kan man snyde, ja - men så er man en klovn og har snydt sig selv, skriver arrangørerne).
Du kan også uploade billeder ude fra ruten, hvis du har taget nogle.

Annonce

Fra søerne i København til bredden af Lillebælt

Og selv om idéen kan virke en smule fortænkt, så er tiltaget blevet godt modtaget. 5500 løbere har tilmeldt sig på sportstiming.dk til én af de to distancer på fem eller 10 kilometer.

- Når man tilmelder sig, får man en mail, som man skal aktivere, når man kommer i mål. På den måde stopper man sin tid, siger Mads Stryhn.

Sammen med to eksperter - Henrik Them og Peter Hermann - kommenterer Mads Stryhn løbet fra et studie på Strib Idrætsefterskole. Strandvejsløbet arrangeres normalt i samarbejde med efterskolen, men nu er eleverne sendt hjem grundet corona.

Mads Stryhn ved allerede, at der er en løber, der vil lægge sin distance rundt om søerne i København, og han sender selv en løber ud på den oprindelige strandvejsløbsrute, så der vil dukke forskellige billeder og indslag op fra turen.

Annonce

Den alvorlige baggrund

Indtil tirsdag var det gratis at tilmelde sig løbet. Herefter er prisen 30 kroner. Der er lodtrækningspræmier blandt alle, der deltager.

- Det er ikke, fordi vi får en masse penge ind på det her, men baggrunden er alvorlig nok. Foreningen bag Lillebælt Halvmarathon kommer til at miste rigtig mange penge på udsættelsen af halvmarathon. Dels har vi en del grej, som vi har lejet, og dels har vi gjort nogle indkøb, vi ikke får brug for. Desuden kommer vi nu til at skulle afvikle Lillebælt Halvmarathon i et efterår, hvor der vil være vanvittig konkurrence blandt alle de arrangementer, der har været udsat. Og da vores løb har et setup, som kræver en del tusinde løbere for at kunne køre rundt økonomisk, så kan jeg godt have mine bekymringer, siger Mads Stryhn.

Men lørdag gælder det altså den nu virtuelle udgave af Mizuno Strandvejsløbet, og her gælder ingen bekymringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

18-årig døde efter en voldsom anholdelse: Hvorfor stilles ingen til ansvar?

Annonce