Grindsteds bedemand vil i Folketinget

Katri Søgaard vil i Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Pressefoto

Grindsteds bedemand vil i Folketinget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Katri Søgaard er valgt som Vejenkredsens konservative kandidat til Folketinget. Hun er nummer 3 i Sydjyllands Storkreds. Hun vil bruge sin fortid som sygeplejerske til at forbedre sundhedsvæsenet.

Grindsted: Katri Søgaard, Grindsted, er valgt som Vejenkredsens kandidat til Folketingsvalget næste år, og hun har desuden fået en fin placering som nummer tre i Sydjyllands Storkreds. Dermed er den 45-årige bedemand fra Grindsted optimistisk med hensyn til sine chancer for at blive valgt, selvom Det Konservative Folkeparti kun har ni medlemmer af Folketinget i dag, heraf tre ministre. Ingen af de nuværende folketingsmedlemmer er valgt i Sydjylland.

- Jeg går ind i det her for at vinde. Det skal der ikke herske tvivl om. Jeg gør aldrig noget halvt, fastslår Katri Søgaard.

Hun vil gerne være med til at reformere sundhedsvæsenet og vil bruge af sine egne erfaringer som sygeplejerske. Katri Søgaard var nemlig sygeplejerske i Herning og Esbjerg, indtil hun i 2013 skabte sin bedemandsforretning.

- Der er stadig meget at tale om, som for eksempel arbejdsmiljøet for de offentligt ansatte. Der er blevet talt meget om dokumentation, og nu synes jeg, det er på tide med en værdisnak om, hvad der betyder noget for det enkelte menneske, forklarer hun.

Kommunalvalget

Katri Søgaard er 45 år og bor med sin mand og søn i Grindsted, hvor hun har sin egen bedemandsforretning, Søgaards Bedemandsforretning, som dækker hele Billund Kommune og også har en afdeling i Karup.

Hun var sidste år kandidat for Det Konservative Folkeparti til kommunalvalget i Billund kommune og til regionsrådet i Region Syddanmark. Katri Søgaard blev dog ikke valgt ind.

Grindsteds bedemand vil i Folketinget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce