Annonce
Hedensted

56 års erfaring i byrådet takker af

Når byrådet skal udskiftes efter årsskiftet, bliver det mindst 56 års erfaring fattigere. Arkivfoto: Mads Hansen

Fem politikere har valgt ikke at genopstille ved valget i år - og med dem mister byrådet et halvt århundredes erfaring.

Annonce

Hedensted: Når en ny samling politikere indtager pladserne i byrådssalen på Juelsminde Rådhus efter årsskiftet, bliver det uden fem af de erfarne politikere, der sidder på posterne i dag.

Jørn Juhl Nielsen (S), Tage Zacho Rasmussen (DF) og de tre Venstre-politikere, Hans Henrik Rolskov, Per Heller og Hans Jørgen Hansen har nemlig valgt ikke at genopstille i år - og det betyder, at Hedensted byråd samlet kommer til at miste i alt 56 års erfaring.

Den udvikling er selvfølgelig meget naturlig - og også nødvendig for at få et velfungerende byråd, mener den mest erfarne af de fem politikere, Jørn Juhl Nielsen, der har siddet i byrådet i alt 24 år - heraf halvdelen som borgmester.

Selvom den 60-årige nestor forventer, at han vil blive savnet i byrådet (sagt med et glimt i øjet), så mener han, det er godt, der kommer nye kræfter til. Blandingen af erfaring og ungdommeligt gå-på-mod er nemlig essentielt i et byråd.

- Vi gamle har prøvet det hele før, og vi kan godt forfalde til de løsninger, vi ved, virker. Men der er også brug for nytænkning og mod, ellers går udviklingen i stå, siger Jørn Juhl Nielsen.

Byrådet får dog lov at trække på hans og de øvriges erfaring lidt endnu, da det først er efter årsskiftet, det nyvalgte byråd tager over.

De valgte at stoppe


  • Jørn Juhl Nielsen(S): 24 år
  • Hans Henrik Rolskov (V): otte år
  • Hans Jørgen Hansen (V): 12 år
  • Per Heller (V): otte år
  • Tage Zacho Rasmussen (DF): fire år
Hans Jørgen Hansen (V), 12 år i byrådet. Arkivfoto
Hans Henrik Rolskov (V), otte år i byrådet. Arkivfoto
Per Heller (V), otte år i byrådet. Arkivfoto
Tage Zacho Rasmussen (DF), fire år i byrådet. Arkivfoto
Jørn Juhl Nielsen (S), 24 år i byrådet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv For abonnenter

Egtved Brugs, Café Kværn, Ravning Dambrug, Gadbjerg Kloakservice - og mange andre: Her er ugens regnskaber i Vejle Kommune

Vejle Boldklub

VB-anføreren efter sejren over Sønderjyske: Vi viste, vi kan være med

Vejle For abonnenter

Av, av, et prik og en bloddråbe: Rødkilde-elever viser samfundssind i kampen mod coronaen

Annonce