Umuligt at fastslå årsagen til den store brand på heden

Undersøgelser har ikke kunnet fastslå, hvad årsagen til den store brand på Randbøl Hede i maj var. Arkivfoto: Mette Mørk

Umuligt at fastslå årsagen til den store brand på heden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Randbøl Hede: Resultatet af brandundersøgelsen af sommerens voldsomme brand på Randbøl Hede foreligger nu, lyder det i en pressemeddelelse fra Sydøstjyllands Politi.

Undersøgelsen har dog ikke givet et klart svar på, hvad der satte gang i flammerne tilbage i maj.

- På grund af brandskadernes omfang og karakter har det ikke været muligt at finde et konkret arnested og heller ikke muligt at påvise en brandårsag, lyder det blandt andet i pressemeddelelsen.

Vi fik nogle gode læringspunkter i forhold til, hvordan borgerne oplever myndighedernes arbejde, og hvad der er vigtigt for dem, når de står i sådan en situation.
Michael Weiss, politiinspektør

Ingen brandbare væsker

Onsdag havde Sydøstjyllands Politi indbudt beboere fra de berørte områder til et informationsmøde på politigården i Vejle, hvor hele hændelsesforløbet blev gennemgået.

Her kom det frem, at der har været brandhunde involveret i forbindelse med undersøgelsen, men at de ikke har fundet eller markeret for brandbare væsker.

Med til mødet var syv borgere, som alle blev evakueret fra deres bopæle i forbindelse med branden.

- Det var et værdifuldt møde med en virkelig god dialog med borgerne, som hver især fik mulighed for at fortælle, hvordan de havde oplevet branden, evakueringen og den efterfølgende dialog med blandt andre politiet, siger politiinspektør Michael Weiss i meddelelsen.

Brand i flere dage

Branden begyndte fredag 25. maj og blev opdaget af en bilist cirka klokken 11.25.

Bilisten ringede 112 og anmeldte branden, hvorefter der hele fredagen blev kæmpet hårdt mod flammerne på heden.

Først lørdag formiddag blev branden erklæret under kontrol, men mindre brande blussede op, og efterslukningsarbejdet fortsatte helt frem til 29. maj, hvor tilsyn med branden overgik til Naturstyrelsen. Først 5. juni kunne Trekantbrand endeligt fortælle, at branden var slukket.

Et område på cirka otte kvadratkilometer blev brændt af som følge af branden. Der skete ingen skade på hverken mennesker, dyr eller fast ejendom.

Store styrker var indsat i forbindelse med branden, hvor der i perioder var 150 mand i gang på samme tid.

Umuligt at fastslå årsagen til den store brand på heden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce