Stor svineproducent er erklæret konkurs

Sidst i august forlod byggefirmaet Gråkjær arbejdspladsen Birkebækvej 8 i Riis. AC Farming A/S havde problemer med at betale regningerne for byggeriet. Nu er selskabet erklæret konkurs. Foto: Jim Hoff

Stor svineproducent er erklæret konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I første omgang gælder konkursen kun moderselskabet hos den store svineproducent. De underliggende selskaber bliver sandsynligvis erklæret konkurs i løbet af torsdag eller fredag.

Riis: Efter en lang periode med økonomiske problemer er en af landets allerstørste svineproduktionsenheder AC Farming nu blevet erklæret konkurs.

Det er skifteretten i Kolding, der har erklæret virksomheden konkurs og udpeget to kuratorer til at bestyre boet. Det er Lars Hjortshøj Nielsen fra DLA Piper i Aarhus og Mads Danielsen fra Codex Advokater i Vejle.

I første omgang gælder konkurserklæringen kun moderselskabet AC Farming A/S, der har hovedkontor på Birkebækvej 6 i Riis ved Give. AC Farming A/S driver fem aktieselskaber, nemlig Genetics, Frørup, Give, Klovborg og Mark.

Disse fem selskaber bliver ifølge kilder i branchen erklæret konkurs i denne uge.

Tilsammen udgøre de Danmarks næststørste enhed inden for svineproduktion med 8200 årssøer og omkring en kvart million smågrise, der enten sælges med en vægt på 30 kilogram eller fedes op til slagtesvin.

Selskabets markdrift omfatter 2200 hektar. AC Farming havde skilt sig af med alle sine maskiner og lagt markdriften over til Maskinstationen Kjellerup Agro.

AC Farming A/S
Selskabet består af fem enheder.

Genetic A/S med base i Riis, Gesten, Kollund, og Astrup. Her hører opformeringsbesætningen med 2500 årssøer og produktion af LY polte under.

Give A/S med base på Grøndal, Hestlundvej med 2200 årssøer og opfedning til 30 kilogram. Hertil hører også lejede stalde på Donnerupgård, Østergård og Vesterlundgård.

Frørup A/S består af Troldgården, Nørre Lide og Trummersgaard med 1550 årssøer. Også her er der lejet staldbygninger ind.

Klovborg A/S med ejendommene Holmgaard og Tranholm med 1400 årssøer.

Mark A/S der står for markdriften.

En del af grisene færdigfedes til slagtning på lejede ejendomme. En stor del eksporteres som smågrise op til 30 kilogram.

Nu har jeg tid

Det selskab gik imidlertid konkurs efter markerne var sået til. Derfor måtte der hyres et andet selskab ind til at passe og høste markerne. Den ekstra omkostning kom oven i en høst, der efter den lange tørkeperiode i forvejen var meget lille.

Dertil kan så lægges meget lave afregningspriser på både slagtesvin og smågrise.

Krisen i AC Farming A/S blev tydelig, da et planlagt rejsegilde på er nyt staldanlæg i Riis sidst i august måtte aflyses. Byggefirmaet Gråkjær Staldbyg havde forladt byggeriet, fordi regningerne ikke blev betalt.

AC Farming har eksisteret siden 2016. Her købte selskabets administrerende direktør Jan Rodenberg tre ejendommen med i 1100 søer og 220 hektar i Frørup ved Christiansfeldt. Siden er der opkøbt en række ejendomme i det midt- og sønderjyske område.

Ejerkredsen er også udvidet og består i dag foruden Jan Rodenberg af investorerne entreprenør Jan Daugaard Pedersen, Carsten Lund Thomsen, og Jonas Juhl, begge landmænd og fra Give. De ejer hver 25 procent af selskabet.

VAF har længe forsøgt at komme i kontakt med Jan Rodenberg. Det lykkedes først i dag.

- Ja, nu har jeg tid til at tage telefon. Men jeg må ikke sige noget. Al henvendelse skal ske til kurator, siger Jan Rodenberg.

Dyrene passes

Her forsøger VAF at få en kommentar fra. Det er ikke lykkedes, men Landbrugsavisen har været i kontakt med Lars Hjortshøj Nielsen.

Han fortæller, at det var AC Farming A/S selv, der indgav konkursbegæringen. Det viser, at selskabets forsøg på at skaffe ny kapital til at klare likviditetskrisen ikke er lykkedes. Ingen eksterne investorer har haft lyst til at skyde penge i selskabet.

Det viser også, at de fire ejere heller ikke selv har villet skyde ny kapital i virksomheden.

Kuratorernes første opgave er at sikre, at dyrene bliver passet.

- I første omgang er vores opgaver at sikre, at driften og værdierne kan opretholdes. Vi har ansvaret for dyrene og afgrøderne i marken, og vi betaler løn til de ansatte, siger Lars Hjortshøj Nielsen.

Samtidig undersøger kuratorerne mulighederne for, om der kan realiseres noget i de fem driftsselskaber.

- Vores opgave er at finde ud af, hvad der er levedygtigt, og hvad der ikke er levedygtigt i hele koncernen, siger Lars Hjortshøj Nielsen.

Stor svineproducent er erklæret konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce