Jubel i Jelling: Endelig flere parkeringspladser på vej

Brugsuddeler Henrik Werge glæder sig over, at der nu er afsat tre millioner kroner til at bygge flere parkeringspladser i Jelling. Manglen på parkeringspladser har de seneste år gjort, at han har mistet kunder i Superbrugsen. Arkivfoto: Leif Baun

Jubel i Jelling: Endelig flere parkeringspladser på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Et nyt og stort skridt er taget på vejen til flere parkeringspladser ved Kongernes Jelling, efter at byrådspolitikere i Vejle Kommune har afsat tre millioner kroner til det i næste års budgetforlig.

Jelling: - Nu mangler jeg bare en masse flagstænger, så jeg kan hejse nogle flag.

Det var en begejstret brugsuddeler i Superbrugsen, Henrik Werge, der fredag fik at vide, at der endelig var positive nyheder at fortælle om parkeringssituationen i Jelling.

Således har fem ud af syv partier i Vejle Kommunes byråd skrevet under på et budgetforlig for de kommende år. Her er der blandt andet afsat tre millioner kroner til at skabe flere og bedre parkeringsfaciliteter i området ved Kongernes Jelling, hvor også flere af Superbrugsens kunder parkerer.

- Det er absolut dagens bedste nyhed, da det endelig giver noget at forholde sig til. Jeg har prøvet at overbevise vores kunder om, at det med parkering ikke er så stort et problem, men det har været op ad bakke, for det har jo faktisk været et stort problem, lyder det fra Henrik Werge.

Jeg har prøvet at overbevise vores kunder om, at det med parkering ikke er så stort et problem, men det har været op ad bakke, for det har jo faktisk været et stort problem.
Henrik Werge, brugsuddeler

Har mistet omsætning

Ifølge brugsuddeleren har parkeringsproblemerne sat et negativt aftryk på økonomien i Superbrugsen de seneste par år.

- Jeg tror, at flere parkeringspladser vil betyde, at noget af den omsætning, vi har mistet i 2017 og 2018, kan vi begynde at pille i og få tilbage igen. Det vil tage tid, men nu har vi noget at gøre med. Vi ved, at en af de helt store parametre ved valg af indkøbssted er trafik og parkering. Det er her, kunderne virkelig efterspørger, at de gerne vil spare tid, siger Henrik Werge.

- Så jeg er spændt på at høre, hvordan man vil bruge de tre millioner kroner, tilføjer han.

Hvor langt rækker tre mio. kr.?

Spændt er Martin Bredthauer også. Han er formand i Jelling Lokalråd og glæder sig over, at Vejle Kommune har fokus på udfordringerne med at skaffe flere parkeringspladser i Jelling.

- Umiddelbart er jeg er meget tilfreds, fordi det er nogle af de ting, som vi drøftede for en halvanden uge siden med teknisk udvalg i Vejle Kommune. Jeg ved ikke, hvor meget tre millioner rækker, men jeg håber, det rækker til at kunne lave en fornuftig parkeringsforanstaltning omkring Kongernes Jelling, så vi kan frigøre nogle parkeringspladser i den øvrige by, siger Martin Bredthauer.

Skal i gang hurtigst muligt

Hvordan pengene skal bruges, skal Vejle Kommune nu i gang med at undersøge, fortæller Christoffer Melson (V), formand for kommunens teknisk udvalg. Flere løsninger har været i spil, blandt andet nedrivningen af Vestergade 2 og 4 - måske også Anesminde.

- Med tre millioner kroner har vi en mulighed for at komme et godt stykke på vejen med at få løst udfordringerne. Vi skal have helt styr på brikkerne, og det håber jeg, vi kan få inden for relativt kort tid. Vi skal i gang hurtigst muligt, men vi skal også i gang på den rigtige måde, siger Christoffer Melson.

Kan det blive færdigt til sommeren i 2019?

- Jeg håber, det kan står klart, men når man i Jelling begynder at rode i jorden, kan der ske ting og sager. Så det vil være lidt for optimistisk af mig at love det, siger udvalgsformanden med henvisning til, at udgravninger så tæt på monumentområdet kræver en arkæologisk undersøgelse, der sjældent er helt billig.

Ny byvision på dagsordenen

Et andet punkt i budgetforliget er, at Vejle Kommune vil hjælpe med at udarbejde en ny byvision for Jelling.

- Byvisionen er noget, som vi har haft et stort ønske omkring, fordi vi synes, at den seneste midtbyplan fra 2013 trænger til at blive opdateret. Den er stadig god, og der er flere ting, vi kan tage med videre, men det er tiltrængt at inddrage nye idéer og tanker, forklarer Martin Bredthauer fra Jelling Lokalråd.

Vejle Kommune er allerede godt i gang med byvisioner for Børkop og Give, hvorfra det er muligt at trække på erfaringerne til en ny plan i Jelling.

- Vi vil gerne imødekomme ønsket om at genopfriske Jellings midtbyplan fra 2013. Derfor er vi klar til at tage en ny runde, hvor vi indtænker blandt andet idrætsfaciliteter, kulturtilbud og offentlig service, lyder det fra Christoffer Melson.

Jubel i Jelling: Endelig flere parkeringspladser på vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce