Boligboom: 2000 kvadratmeter ungdomsboliger er måske på vej i Kanalbyen

Nogle af kvadratmeterne i Kanalbyen kan ende med at blive hjem for ungdomsboliger. Arkivfoto: Søren Gylling

Boligboom: 2000 kvadratmeter ungdomsboliger er måske på vej i Kanalbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hvis det står til Kanalbyen P/S, skal der i fremtiden blandt andet bygges 2000 kvadratmeter ungdomsboliger og 8000 kvadratmeter private lejligheder. Udvalg gav grønt lys til det første skridt i processen.

Fredericia: Næste fase af byggeprojektet omkring Kanalbyen i Fredericia er i fuld gang. I alt skal der bygges 12.100 kvadratmeter, og planen er, at dele af kvadratmeterne skal gå til ungdomsboligerne.

Det lægges der op til i det skitseprojekt, som skal muliggøres gennem en lokalplan. Kanalbyen P/S har således anmodet Fredericia Kommune om at få igangsat udarbejdelsen af en lokalplan for et område i Oldenborggadekvarteret.

- Det er et rigtig spændende og ambitiøst projekt, lyder det fra Steen Wrist Ørts (S), formand for by- og planudvalget i Fredericia Kommune.

Jeg synes, det er helt fantastisk, at der kommer ungdomsboliger.
Steen Wrist Ørts (S), formand, by- og planudvalget, Fredericia Kommune
Her skal der i fremtiden blandt andet bygges 8000 kvadratmeter private lejligheder og 2000 kvadratmeter ungdomsboliger. I hvert fald hvis det står til Kanalbyen P/S, der netop har bedt by- og planudvalget om at tage stilling til ønsket om udarbejdelse af et lokalplansforslag. Illustration: Fredericia Kommune, DDO, COWI og GST
Her skal der i fremtiden blandt andet bygges 8000 kvadratmeter private lejligheder og 2000 kvadratmeter ungdomsboliger. I hvert fald hvis det står til Kanalbyen P/S, der netop har bedt by- og planudvalget om at tage stilling til ønsket om udarbejdelse af et lokalplansforslag. Illustration: Fredericia Kommune, DDO, COWI og GST

Forslag skal ses

Onsdag aften skulle by- og planudvalget tage stilling til, om det vender tommelfingeren op eller ned til de mange kvadratmeter bebyggelse, der er lagt op til. Kvadratmeter, der er planlagt til at blive opført i tre til syv etager. Det er noget mere end det, den eksisterende kommuneplan giver mulighed for.

- Nu skal der udarbejdes et forslag til en lokalplan, men jeg tror ikke, at man skal forvente, at udvalget siger ja til at der bygges syv etagers blokke hele vejen hen. Vi vil se det for os og se, hvordan der tages hensyn til den gamle bydel og naboerne. Vi skal se forslaget, inden vi sender det videre, lyder det fra udvalgsformanden.

Tilbage i januar var Fredericia Kommunes borgmester, Jacob Bjerregaard (S) også positivt stemt for Kanalbyen som placering for ungdomsboliger. Hvis et kommende lokalplansforslag går igennem by- og planudvalget og til sidst i byrådssalen, bliver det sandsynligvis en realitet, at 2000 kvadratmeter ungdomsboliger skyder op i Odenborggadekvarteret.

Bolig-begejstring

Planen for de 12.100 kvadratmeter bebyggelse er - ud over ungdomsboliger - at der bliver plads til private lejligheder (8000 kvadratmeter) samt erhverv (3100 kvadratmeter) /offentlig og privat service (200 kvadratmeter).

- Jeg synes, det er helt fantastisk, at der kommer ungdomsboliger. Byrådet har et ønske om, at Fredericia i højere grad skal være en studieby, og så kan ungdomsboliger næsten ikke ligge bedre, end der er lagt op til her, forklarer Steen Wrist Ørts.

Forvaltningen lægger op til, at der skal laves et tillæg til den eksisterende kommuneplan, så bebyggelseshøjden på de ønskede syv etager kan imødekommes.

Boligboom: 2000 kvadratmeter ungdomsboliger er måske på vej i Kanalbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce