Nu er de snart færdig med de fyrre

Revyn nærmede sig bæstestedet i bekymrende grad, da Minna og Gunnar serverede "pigwarrer med en lille dusk". Foto: Jim Hoff

Nu er de snart færdig med de fyrre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Thyregods revyfolk var pressede op til lørdagens traditionelle folkefest i hallen. Men de klarede presset og er klar til stort jubilæumsshow om et år.

Thyregod: Selvfølgelig blev det en god revy og en god fest i Thyregodhallen lørdag aften.

Det har det været hvert år siden 1980, hvor den første af slagsen blev holdt. Med få undtagelser har det været holdt den første lørdag i oktober og det bliver det også næste år, hvor der skal fejres 40 års jubilæum.

Men det holdt lidt hårdere i år end det har gjort tidligere. Der har ikke været så mange frivillige skuespillere til den 39. udgave af revyen. Men de, der var, gjorde det godt. Og så blev det lille hold endda ramt af et sygdomsafbud til forestillingen.

På forfattersiden var der garvede kræfter i form af Ove Kristensen og Peter Skjærlund. De sørgede for, at de seks revyskuespillere fik leveret numre, der både rundede det internationale og det landspolitiske. Men selvfølgelig var der også fokus på de lokale begivenheder. Når revyforfatterne går i gang, er ingen sag for stor eller for lille.

Thyregod er endda begavet med ikke mindre end to permanente skydeskiver for revyforfatternes spidse penne.

Tusind tak for en virkelig sjov og festlig Thyregod revy i går aftes. Dejligt befriende, når lattermusklerne nærmest går i krampe over sjove indslag og eminente revystjerner, som gav den fuld gas på scenen.
Else Mathilde Speyermann på facebook
Er der to, der står sammen i dansk politik, så er det turtelduerne Mette og Tulle. Eller hvordan er det nu, der er? Er der en kurre på tråden. Foto: Jim Hoff
Er der to, der står sammen i dansk politik, så er det turtelduerne Mette og Tulle. Eller hvordan er det nu, der er? Er der en kurre på tråden. Foto: Jim Hoff

Turtelduer

Kristian Thulesen Dahl og Niels Clemmensen gik heller i år fri for at komme med i et par numre, Kristian Thulesen Dahl i år som kurtiserende turteldue sammen med Mette Frederiksen.

Den amerikanske Donald Trump møvrer sig ind alle steder, også i Thyregod Revyen, hvor han harcelerende over Give Thyregod Avis brug af "fake news".

De fleste af numrene var over bæltestedet. Men kun de fleste. Menuen indeholdt også "Pigwarre med en lille dusk", serveret af Minna og Gunnar fra tvreklamerne.

- Revyen trak i omegnen af 250 gæster, der havde en rigtig god og hyggelig aften. Alt forløb som det skulle, og selve festen efter revyen varede til klokken 1.30, hvor de fleste gæster trak hjemad. Men der bliver jo altid nogle hængende, og det var helt fint, siger Hans Viggo Hansen fra Thyregod Borgerforening.

Der er også tradition for, at "Årets Thyregodborger" kåres den aften, der er revy. Det blev Lone Jørgensen, der bestyrer Thyregodhallen og svømmebad.

Bætestedet blev passeret fra start i form af en reklame for underbukser af mærket JBS. Jyske Bonderøve er Sexede. Hartvig Toop viste varerne frem. Foto: Jim Hoff
Bætestedet blev passeret fra start i form af en reklame for underbukser af mærket JBS. Jyske Bonderøve er Sexede. Hartvig Toop viste varerne frem. Foto: Jim Hoff

Nu er de snart færdig med de fyrre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce